04/11-15
-
Pressemeddelelse
Finske glassystemer skal styrke Snoer
Glarmestre Snoer og Sønner A/S har som et led i sin strategi om at blive stærkere på totalløsninger netop fået forhandlerret af Lumons systemer i Danmark. Det giver en af Danmarks største glarmestre en mulighed for at tilbyde sine kunder et større produktsortiment og muligheder for nye udtryk.
Snoer har netop indgået et samarbejde med finske Lumon, som er blandt de mest anvendte og populære altaninddækningssystemer i verden. Forhandlerretten skal sikre, at
Snoer fortsat er førende på markedet for moderne løsninger indenfor glas og aluminium: "Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores kunder en bred vifte af produkter. Vi udfører konstruktion og service indenfor alle typer af vinduer, døre og facader af mange fabrikater. Med Lumons foldeglas kan vi nu også tilbyde et alternativ til skydevinduer. Det giver helt nye muligheder for skræddersyede udtryk, og det sikrer, at vi følger med udviklingen", lyder det fra Snoer.
Forhandlingen af Lumon vil ske gennem Snoer og virksomhedens datterselskab GGF. På den måde vil der være et naturligt cross-over mellem de to selskaber og deres kernekompetencer på glarmesterdelen og glas- og aludelen. Lumon rammer nemlig ind i ekspertiserne indenfor begge felter, og derfor kan man skære fordyrende mellemled væk, til fordel for kunden.
Når valget falder på Lumon, er det blandt andet fordi, den finske virksomhed er en holdningsbaseret virksomhed og er drevet af de samme værdier som Snoer. Det er blandt andet de bæredygtige principper og høje kvalitetskrav, som gør, at de to virksomheder er et godt match. Snoer vil oplære udvalgte medarbejdere i Finland, hvor de vil få teknisk træning og dybdegående kendskab til Lumon for at kunne yde den bedst mulige service af produkterne i Danmark.
Pressekontakt
Ida Snoer
38 34 03 11
Torben Snoer
3834 0311
20 22 66 54
Firma
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17
2400 København NV,
Danmark
38 34 03 11
www.snoer.dk