Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/11-15   -   Pressemeddelelse

Skadedyrsbekæmpere vokser

Efter tre år med vækst i Ringsted flytter Roskilde Skadedyrsservice sin base tilbage til rødderne. Men målet er fortsat vækst, og Peter Fisker Lassen og hans skadedyrsbekæmpere kommer overalt på Sjælland, hvor der er stigende bud efter de erfarne "ghost busters".

Skadedyr holder aldrig fri. Sådan lyder den korte konklusion fra Peter Fisker Lassen, der er indehaver af Roskilde Skadedyrsservice ApS, som efter tre års vækst fra basen i Ringsted nu er flyttet tilbage til Roskilde, hvor virksomheden oprindeligt blev etableret.

Og noget kunne tyde på, at han har ret. Virksomheden er under Peter Fisker Lassens ejerskab vokset stødt og roligt, siden han købte virksomheden i 2012 som følge af den tidligere ejers sygdom og senere død. Peter Fisker Lassen flyttede virksomheden til Ringsted, hvor han bor privat, men Roskilde-området er et område i vækst og da han som følge af ansættelse af flere medarbejdere begyndte at få pladsproblemer og alligevel skulle se sig om efter større lokaler, faldt valget på Roskilde.

Flere skadedyr kræver flere medarbejdere
I de seneste år har Roskilde Skadedyrsservice ApS oplevet en stigende efterspørgsel fra virksomheder, boligforeninger og private borgere, der overalt på Sjælland har behov for at komme skadedyrene til livs.

- Vi tilbyder en bred vifte af løsninger inden for bekæmpelse af skadedyr, der jo ikke kun er rotter og mus, men også mår, borebiller, flagermus, edderkopper og forskellige former for gnavere, der kan gøre stor skade på bygninger, installationer og inventar, pointerer Peter Fisker Lassen.

Væksten har givet beskæftigelse til en ny medarbejder mere om året, så i dag tæller Roskilde Skadedyrsservice tre medarbejdere og gravhunden Unique, der blandt andet anvendes i forbindelse med bekæmpelse af rotter.

Ubuden slangende gæst
Roskilde Skadedyrsservice har mange kunder inden for boligforeninger og erhverv, men der er også en del private, der kontakter de lokale "ghost busters". Et af de mere eksotiske eksempler på hjælp til private, var virksomheden for nyligt måtte rykke ud til en kvinde, der havde fået en noget ubuden gæst på besøg i form af en canadisk kongesnog.
- Snogen var hoppet ud af et skab og havde lagt sig for fødderne af beboeren, der efterfølgende var blevet afvist af politiet og Falck. I dette tilfælde endte sagen godt, da vi kunne aflevere snogen til ejeren frem for at aflevere den på et internat, siger Peter Fisker Lassen, der modtager flere og flere anmeldelser om skadedyrsangreb og derfor forventer yderligere vækst i de kommende år.

Edderkoppen er superskurken
Mange mennesker vil sandsynligvis forbinde skadedyrsbekæmpelse med kampen mod rotter, men ifølge Peter Fisker Lassen er rottebekæmpelse blot en enkelt del af det store skadedyrsområde.
- Der er ufatteligt mange typer af skadedyr, som vi må hjælpe folk af med. For mange kan det være uoverskueligt at skulle bekæmpe skadedyr, da det for de fleste er svært at finde ud af, hvad der er mest effektivt. Derfor kontakter de os og så finder vi ud af, hvad der er bedst i situationen.

Han løfter desuden sløret for, hvad der blandt de mest upopulære skadedyr.
- Nu må man jo sige, at de fleste skadedyr ikke er særligt populære. Men edderkopper har mange et særligt stort ønske om at holde på afstand, så den kan vi vist godt kåre den som superskurken, slutter Peter Fisker Lassen.

Roskilde Skadedyrsservice ApS er medlem af Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer. Det betyder, at virksomheden har forpligtet sig til at opfylde brancheforeningens etiske retningslinier og har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning, blandt andet om udelukkende at benytte godkendte midler til bekæmpelse af skadedyr.


FAKTABOKS 10 tips til forebyggelse af mus og rotter
Gift skal altid bruges som sidste udvej. Har rotter og mus ingen levesteder, holder de sig væk, derfor er forebyggelse altid den mest effektive måde at undgå skadedyr på. Er skaden sket, og du har rotter eller mus, skal du bruge en professionel skadedyrsbekæmper - det sikrer dig hurtig og effektiv bekæmpelse.

1. Kloakker og afløb skal være tætte og udført korrekt.
2. Få indlagt rottespærrere i afløbsrør. Overvej stålrør i stedet for plastikrør i nybyggeri.
3. Gennemgå ydermure, døre, vinduer og tag for huller. De skal være hele og tætte uden huller og sprækker.
4. Ventilationsriste i mur og sokkel skal være hele og i et materiale, som rotter ikke kan gnave sig igennem, fx galvaniseret stål.
5. Gennemføringer til kabler og rør skal være helt tætte.
6. Undersøg om nedløbs- og samlebrønde er intakte og uden revner.
7. Opbevar dyrefoder i rottesikre beholdere.
8. Hold udendørsarealer rene og fri for madrester og affald.
9. Bruger du klapfælder, skal du hellere bruge flere fælder i få dage end få fælder i mange dage. Husk, at fælden skal være stor nok til den type skadedyr, du skal bekæmpe.
10. Spørg en professionel skadedyrsbekæmper til råds om forebyggelse - og kontakt skadedyrsbekæmperen med det samme, du opdager rotter eller mus i bygninger eller udendørsarealer.
Kilde: Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

FAKTABOKS: Hvordan anmelder du rotter?
Hvis du finder spor efter rotter, har du pligt til at anmelde det til den kommune, du bor i, da rotter udgør en reel sundhedsrisiko for mennesker.

Billeder


Pressekontakt

Catrine Eisenreich
  42208273
Peter Fisker Lassen
  71993050

Firma

Sjællands Skadedyrsservice
Søndre Mellemvej 35
4000 Roskilde, Danmark

  71993050

http://www.roskildeskadedyrsservice.dk/

Modtag nyheder fra Sjællands Skadedyrsservice på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater