Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-15   -   Pressemeddelelse

Online julekalender støtter Julemærkehjemmene



Som følge af at danskerne sender færre julekort og at salget af Julemærker er faldet drastisk, vælger digitalt bureau at støtte Julemærkehjemmene via en af landets største online julekalendere.

Før i tiden kunne indtægterne fra salg af Julemærker alene betale driften af de 4 julemærkehjem, men i dag dækker dette kun ca. 1/3 af udgifterne. Derfor beror driften mere end nogensinde på donationer og samarbejde med private og virksomheder.

Vind.dk Julekalender donerer 1 kr. per deltager
Nord & Roed A/S, som driver Vind.dk, har i år etableret et donationssamarbejde med Julemærkefonden. "Julemærkehjemmenes arbejde er utroligt vigtigt. De hjælper hvert år mere end 750 børn og det vil vi gerne være med til at støtte. Udover vores donation, vil vi også opfordre vores mange deltagere til at støtte direkte ved køb af Julemærker og e-Julemærker", siger direktør Anders Roed.

Direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen udtaler: "Med et vigende salg af Julemærker, er det fortsatte hjælpearbejde helt afhængigt af donationer og bidrag fra virksomheder og privatpersoner. Hver en krone tæller og det er dejligt at Vind.dk tænker på Julemærkehjemmene i forbindelse med dette års Julekalender. Det er direkte hjælp til børn, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd - og for manges vedkommende også overvægt. Det er børn, der har ondt i livet, og som har hårdt brug for hjælp til en frisk start. Herfra skal lyde en stor tak til Vind.dk og til alle, der deltager i årets julekalender", slutter Søren Ravn Jensen.

Visionen er, at donationssamarbejdet skaber mange deltagere og dermed også mange støttekroner.
"Da dette er helt nyt for os, har vi sat en donationsgrænse på 50.000 kr. Det koster ikke noget at deltage i Vind.dks Julekalender, så vi har været nødt til at sætte en øvre grænse for hvor meget, vi kan donere." siger Anders Roed og fortsætter; "Hvis dette samarbejde bliver en succes, har vi flere tiltag og koncepter i løbet af året, som vi vil koble velgørenhed på".

Om Nord & Roed A/S
Det nordjyske digitalbureau har siden 2002 arbejdet med online markedsføring og eksponerer reklamekampagner for nogle af landets største brands. Vind.dk Julekalender så dagens lys i 2005 og er et af flere årlige tiltag, hvor titusindvis af danskere gratis får mulighed for at vinde gevinster sponseret af bureauets kunder.

Relevant information

Læs mere om støtten til Julemærkefonden her
http://www.vind.dk/julekalender/julemaerkefonden/

Deltag i julekalenderen her
http://www.vind.dk/julekalender/


Billeder


Pressekontakt

Anders Roed
Direktør
  +45 36 92 66 52
  +45 24 26 73 87

Firma

Nord & Roed A/S
C.W. Obels Plads 2
9000 Aalborg, Danmark

  +45 36 92 66 52
  +45 24 26 73 87

http://www.nordroed.dk

Modtag nyheder fra Nord & Roed A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater