13/11-15
-
Pressemeddelelse
Firstcom og Connection Tele-Punkt fusionerer
Firstcom og Connection Tele-Punkt fusionerer og skaber tilsammen landets største uafhængige leverandør af telefoniløsninger til erhvervslivet. Med aftalen får Connections kunder adgang til Firstcoms Universe Platform, der er en af markedets førende teknologier til integrerede telefoniløsninger.
Den samlede handel ved fusionen beløber sig til 45 mio. kr., der dækker:
· Firstcom Europes køb af 75 % af Connection
· Firstcom Europes køb af de resterende 15 % af Firstcom A/S fra Bjarke Salomonsen, så Firstcom Europe nu ejer 100 %
· Indfrielse af lån, så begge virksomheder nu er helt fri af banklån.
De to virksomheder medbringer tilsammen 75 medarbejdere og 75 mio. kr. i omsætning samt 11.000 erhvervskunder med flere end ti ansatte, hvilket giver landets største uafhængige udbyder på erhvervsmarkedet. Alle ansatte fortsætter deres arbejde og der forventes yderligere ansættelser som følge af kommende vækst.
Bedre teleløsninger til erhvervslivet
Som følge af aftalen vil Connections kunder fremover blive tilbudt Firstcoms egenudviklede platform, Universe, som er en komplet cloudbaseret teleløsning med omstillingsfunktioner i kombination med mobil- og fastnettelefoni og internet. Det sparer kunderne for klassiske problemer med flere tele- og internetleverandører, da alt er samlet på ét sted, med én regning og samlet service.
Foreløbigt fortsætter selskaberne under eget navn, men hovedselskab og ledelse samles i Connections afdeling på Roskildevej 333 i Rødovre. Jean-Pierre Vandromme bliver adm. dir. for Firstcom og bestyrelsesformand for Connection. Dion Olsen fortsætter som adm. dir. i Connection og direktør for Firstcom. Helle Ommestrup, Rasmus Maahr og Kent Hangaard fra Connection får i begge selskaber rollerne som direktør for henholdsvis Installation og service, økonomi og salg. Og Per Heideby fra Firstcom bliver teknisk direktør i begge selskaber.
Danmarks første udfordrer på telemarkedet
Stiftet i 1988 er Connection landets ældste virksomhed inden for teleløsninger til virksomheder og var i 1990 den allerførste virksomhed, der brød TDC's monopol på levering af omstillingsanlæg. Virksomhedens afdelinger har siden været landsdækkende i samarbejde med førende televirksomheder.
- Størrelsen på vores samlede danske forretning og vores avancerede Universe platform betyder, at vi kan tilbyde kunderne en gennemtestet og avanceret teknologi sammen med en omfattende service, fortæller, CEO for Firstcom Europe, Jean-Pierre Vandromme.
- Med sammenlægningen kommer vi i selskab med nogle af Europas mest fremsynede telefolk. Samtidigt har Firstcom allerede et stærkt fodfæste på det danske marked, og vi kender dem for deres fokus og professionalisme. Fusionen sætter mere fart på vores omstilling, som vi allerede var startet på, med tilbud om integrerede cloudbaserede teleløsninger, og det skaber grobund for bedre forretningsmodeller baseret på abonnementstjenester, fortæller Dion Olsen, adm. dir. for Connection.
Det forenede selskab får hovedkontor på Roskildevej 333 i Rødovre, som i forvejen er en af Connections afdelinger og virksomheden vil være landsdækkende med de eksisterende afdelinger i Hillerød, Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg.
Om Connection
Connection er startet af Peiter Olsen, far til Dion Olsen, tilbage i 1965. I 1988 startede virksomheden med salg af teleløsninger fra det, som blev landskendt under Tele-Punkt navnet. I de seneste år har virksomheden arbejdet fokuseret på udvikling og salg af hostede teleløsninger til de eksisterende kunder, som inkluderer tusindvis af mindre og mellemstore virksomheder.
Om Firstcom og Firstcom Europe
Firstcom er etableret i 2003 og er datterselskab til Firstcom Europe, der ejes af ledende partnere i TMT Asset Management og to investeringsselskaber Oakfield og Beechbrook. I dag er Firstcom en større dansk operatør med Unified Communications løsninger til danske virksomheder og fokus på udvikling af telefoniplatformen, Universe. Firstcom er kåret som vækstgazelle i 2009, 2010 og 2011.
Firstcom Europe er repræsenteret af Firstcom A/S på det danske marked og har tilsvarende selskaber under navnet VOIP i England og Teleforte i Tyskland, Polen og Spanien. Virksomheden er en af Europas førende udbydere af VoIP og hosted pbx-løsninger til mindre og mellemstore virksomheder. Firstcoms danskudviklede teleplatform skal på sigt være den teknologiske platform i alle de internationale afdelinger.
Relevant information
Link til Firstcoms hjemmeside
http://www.firstcom.dk
Pressekontakt
Per Henriksen
Kommunikationsrådgiver
33 31 00 12
22 14 00 12
Firma
Firstcom
Rødovrevej 333
2610 Rødovre,
Danmark
7020 4059
www.firstcom.dk