Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-15   -   Pressemeddelelse

Ny arena i Næstved skal være med til at trække store sportsbegivenheder til Sjælland

Tirsdag den 17. november åbner kulturminister Bertel Haarder den nybyggede Arena Næstved, der fremover skal være fyrtårn for sports- og kulturoplevelser på Sjælland uden for København.

Visionen for Arena Næstved er at skabe en multiarena, der kan håndtere vidt forskellige events, og som tilbyder sports- og kulturbegivenheder for alle. Med den nye multiarena er der designet et fleksibelt rum, der gør det muligt at huse store turneringer inden for langt de fleste sportsgrene, og som skal være med til at tiltrække større sportsbegivenheder til Sjælland.

- Med opførelsen af Arena Næstved har vi skrevet et nyt kapitel ind i Næstveds historie, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for vores multiarena. Vi har en forventning om, at de nye faciliteter vil være med til at sætte Sydsjælland på landkortet som et oplevelsesområde ikke mindst inden for sportens verden, udtaler Næstveds borgmester Carsten Rasmussen.

- Arena Næstved skal være til gavn for alle og understøtte nye og spændende tiltag for byen i fremtiden. Vi sætter pris på den store opbakning vi har mødt undervejs, som dog ikke har været uden udfordringer, men generelt har der været en stor velvilje til at gennemføre projektet, siger Hans Henrik Knudsen, Formand for Næstved Hallerne.

De store sportsbegivenheder
Arena Næstved er indrettet med teleskoptribuner, og har op til 2500m² fri gulvplads og 12 meter fri loftshøjde. Til sportsarrangementer er der siddepladser til 2.600 publikummer i tribunerne, og på omløbet på øverste etage, er der ståpladser til 600 personer. Arenaens størrelse gør den til den største multiarena på Sjælland uden for København, hvilket allerede har givet en del opmærksomhed, og har været med til at sikre, at Arena Næstved bliver hjemmebane for kampene i pulje B ved VM i kvindehåndbold i december.

- At vi kan indvie de nye faciliteter med så flot en event som VM i Kvindehåndbold, beviser at det kan lade sig gøre at satse på store internationale begivenheder. Ofte har de store sportsevents ligget i Jylland og Hovedstaden, men med den nye arena får vi også mulighed for at få Sjælland og i særdeleshed Sydsjælland med, siger Hans Henrik Knudsen.

- Her er plads til store drømme, og dem har vi også. Vi vil præsentere et bredt og varieret program med nogle store højdepunkter, men vi skal også skabe et holdbart fundament for de aktiviteter, vi ønsker at tilbyde. Det gør vi bedst ved at lave en realistisk start og så udvikle efterhånden. Vi skal nok nå i mål og få indfriet drømmene. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger eventchef for Arena Næstved Randy Thybo.

- Nu har vi faciliteterne til de store sportsbegivenheder, og med Næstved Hallerne og stadion i umiddelbar forlængelse af det nye byggeri har vi også optimale rammer for at huse hele turneringer. De indledende runder kan spilles i mindre rammer, og så kan slutspillet afvikles i arenaen. Det skaber en god synergi, som vi nok skal få glæde af, forudsiger Randy Thybo.

Åbning for fulde huse
Arena Næstved indvies tirsdag den 17. november kl. 15.00, hvor kulturminister Bertel Haarder vil klippe snoren og erklærer arenaen for åben. Efterfølgende fejres indvielsen med en række store sportsbegiven-heder, hvor den første ligger om aftenen, og er en topkamp i Basketligaen imellem de lokale helte Team FOG Næstved og de forsvarende danske mestre Horsens IC. Dagen efter er der inviteret til håndboldgallaaften, hvor Nykøbing Falster Håndbold møder Tvis Holstebro i Boxer Kvindeligaen efterfulgt af en kamp imellem TMS Ringsted og Team Sydhavsøerne i herrernes 1. division.

- Begge arrangementer har haft et forrygende billetsalg, så vi forventer udsolgt begge aftener. Det er en drømmestart, og med håndboldkampene får vi også mulighed for at holde en form for generalprøve før VM, så vi kan kontrollere, at logistikken fungerer. Alle tre kampe sendes direkte på TV2 Sport, så vi får også lejlighed til at afprøve forholdene for TV-transmitteringer. Vi slutter vores åbningsuge med fri adgang til arenaen torsdag til søndag, hvor alle kan komme og opleve de fantastiske forhold og den storhed Arena Næstved rummer, fortæller Randy Thybo.

Fakta om Arena Næstved
Arena Næstved er Sydsjællands nye mødested for sport, kultur, messer og events. Den nye bygning er placeret i forlængelse af de eksisterende idrætshaller og Næstved Stadion.
Arena Næstved:
· Har plads til 4.500 stående publikummer til koncerter
· Kan rumme 3.000 siddende publikummer til sports- og kulturarrangementer
· Er udstyret med teleskoptribuner
· Har en frihøjde på 12 m til spær.
· Har et frit gulvareal uden teleskoptribuner på 2.500 m2
· Får sit eget spisehus: Spisehus & Lounge, hvor maden leveres af MadSynergi

Pressekontakt

Randy Thybo
  55724415

Firma

Arena Næstved
Ved Stadion 11
4700 Næstved, Danmark

  55724415

arenanaestved.dk

Modtag nyheder fra Arena Næstved på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater