04/12-15
-
Pressemeddelelse
Billig finansiering af miljørigtige lavenergivinduer og døre hos Vinduesgrossisten
Når der skal bygges nyt hus eller renoveres på det eksisterende, er det ofte nye døre og vinduer i skarp kvalitet, der står højt på ønskelisten. Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse at købe splinternye, energivenlige produkter og derfor tilbyder Vinduesgrossisten nu fleksibel finansiering, så du kan få vinduer og døre i hus, uden at ende med en gabende tom pengepung.
Flere og flere kommende boligejere vælger at bygge nyt, imens andre nøjes med at renovere på eksisterende kvadratmeter. Som et typisk led i renovering udskiftes gamle termovinduer til moderne lavenergivinduer, der kan holde energiforbruget nede og hermed sparer danskerne for rigtig mange penge årligt. Penge, der ofte kan komme til gavn andetsteds, hvorfor investeringen i lavenergivinduer er rigtig godt givet ud. Udskiftning af vinduer og døre, hvad enten det gælder en terrassedør, hoveddør eller et eller flere tagvinduer, er dog ikke blot et greb i pengepungen, og da slet ikke, hvis man står over for en større renovering. Derfor må mange familier se sig nødsaget til at udsætte drømmen om renovering eller nybyggeri, indtil økonomien kan følge med, og udskiftning til nye miljørigtige vinduer og døre kan hermed blive en langtrukken proces, der i værste fald aldrig bliver til noget. Hos Vinduesgrossisten vil man gerne sikre, at alle får muligheden for at leve drømmen ud, og derfor ser en ny finansieringsordning nu dagens lys.
"Selvom vores vinduer og døre er markedets billigste i forhold til kvaliteten, så kan det alligevel blive en dyr fornøjelse at udskifte vinduer og døre. Vi oplever flere og flere kunder, som ønsker finansiering af vores vinduer og døre, og som et led i at give vores kunder den bedste kundeoplevelse, har vi nu valgt at tilbyde vores kunder fleksibel finansiering i samarbejde med SPAREXPRES," fortæller salgschef hos Vinduesgrossisten Jørgen Tranholm.
Finansieringsordningen betyder konkret, at du nu nemt og hurtigt kan ansøge om et lån til vinduer og døre gennem Vinduesgrossistens hjemmeside, hvor du forud for ansøgning kan beregne, om den månedlige ydelse passer til dig og din økonomi.
Relevant information
Info om finansiering af nye energivenlige vinduer og døre
http://vinduesgrossisten.dk/finansiering
Pressekontakt
Maria Lyhne
Presseansvarlig
72629045