Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-15   -   Pressemeddelelse

Pølsevogn fra de gode gamle dage



Siden slutningen af 50'erne har Haaning A/S lavet moderne pølsevogne af høj kvalitet. Det fejrer Haaning nu med en vogn, der er trillet ind direkte fra pølsevognenes guldalder.

Café Fodkold, Skinkekutter eller foderbræt. Pølsevognen har mange kælenavne, og der er ikke meget så dansk og hyggeligt, som en gammeldags pølsevogn. Haaning A/S har genopfundet den gamle pølsevogn fra 50'erne. Ole Larsen, direktør i Haaning A/S, fortæller at pølsevognen er tænkt som et event-midtpunkt for virksomheder. Hvad enten virksomheden holder åbent hus, firmafest eller en promotion-event, så er pølsevognen det hyggelige midtpunkt, hvorfra pølser, snacks og forfriskninger bliver serveret.

Pølsevognen signalerer identitet, tradition og hygge fra en tid, hvor verdenssituationen kunne klares over en "Karl Stegger med sidevogn" serveret af "Skinkekaptajnen" - Det vil sige en rød pølse med brød serveret af pølsemanden, fortæller Ole Larsen.

Han fortæller at Haaning A/S gennem tiden har lavet hundredvis af traditionelle pølsevogne, men med retrovognen finder virksomheden tilbage til rødderne.

EN VOGN MED MANGE TALENTER
Det er vigtigt at slå fast, at selv om det er en ægte retropølsevogn i 50'er-stil, så kan den bruges til alt muligt. Pølsevognen er godt 2 meter lang og 1,5 meter bred og kan let transporteres på en trailer. Pølsevognen kan installeres med al den inventar, der hører med til en fuldt funktionel pølsevogn. Det vil sige, at der er fin plads til både køleskab, kogekar, brødrister og stegeplader til de ristede pølser.

- Nok er det en klassisk pølsevogn, men dens anvendelsesmuligheder er utallige. Du kan installere fadølsanlæg, isfryser, lave kølemontre til sandwich og kager og meget mere forklarer Ole Larsen.

Retrovognen fremstilles helt efter kundens ønsker og behov. Så kun fantasien sætter begrænsning for anvendelsen af vognen, som emmer af nostalgi og de gode gamle dage.

KONTAKT:
Haaning A/S
Næssundvej 213
7980 Vils
Tlf: 9793 1422
Email: haaning@haaning.dk

OM HAANING A/S
Haaning begyndte i 1958 at sælge kiosker og ishuse. I dag udgør kiosker og pavillioner en stor del af forretningsgrundlaget. Haaning A/S er er nichebaseret fremstillingsvirksomhed, der fabrikerer fastfood pavilloner, salgsvogne, units i kunststof og træ samt specialinventar i træ- og rustfrit stål.

Vores kernekompetencer er at levere totalløsninger til fastfood branchen og shop i shop løsninger baseret på vores egen produktion, suppleret med leverancer fra underleverandører og handelsvarer.


Relevant information

Brochure

Billeder


Pressekontakt

Ole Larsen
Direktør
  9793 1422
  23 26 94 95

Firma

Haaning A/S
Næssundvej 213
7980 Vils, Danmark

  9793 1422

http://www.haaning.dk/

Modtag nyheder fra Haaning på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire