19/12-18
-
Pressemeddelelse
Banebrydende samarbejde mellem BIOFOS og Ragn-Sells om genvinding af fosfor fra slamaske er et løft til den cirkulære økonomi
BIOFOS og svenske EasyMining som er datterselskab af Ragn-Sells har underskrevet et Memorandum of Understanding (MoU) for et langsigtet samarbejde om at genvinde den vigtige ressource, fosfor, af aske fra forbrænding af spildevandsslam. Det kan reducere Danmarks import af fosfor med op til 10 %
Overbevisende testresultater hos EasyMining med at genvinde fosfor og metaller fra BIOFOS’ løbende produktion af aske har vist, at 90 % af fosforindholdet i slamasken og 15-50 % af jern- og aluminiumindholdet kan nyttigøres.
Det er de gode testresultater, der har fået de to selskaber til at indgå et Memorandum of Understanding.
”Aftalen betyder, at begge parter forpligter sig til at undersøger de nærmere vilkår for, at EasyMining med deres Ash2Phos-teknologi kan aftage 20.000 ton aske i 20 år fra BIOFOS’ askeproduktion og askedepoter til genvinding af fosfor på en nybygget fabrik i Sverige”, siger Søren Heegaard, økonomidirektør i BIOFOS.
Et løft til den cirkulære økonomi
For BIOFOS er det et vigtigt skridt på vejen mod at opfylde et vigtigt strategisk pejlemærke, at ”Alle restprodukter fra vores kerneprocesser genanvendes eller nyttiggøres fra 2025.” Aske fra forbrænding af spildevandsslam indeholder vigtige samfundsmæssige ressourcer, der er relevante at trække ud, inden vi anvender den til produktion af isoleringsmateriale eller i byggeindustrien. Det drejer sig fx om fosfor, aluminium og jern”, siger Søren Heegaard. ”Aftalen er et rigtig godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem industri og forsyning kan føre til bæredygtige cirkulære løsninger til gavn for samfundet”.
”Vi er overbeviste om at det langstede samarbejde om at genvinde ressourcer af asken vil være en gevinst for alle parter”, siger Anders Kihl, Affärsområdeschef New Value Chains på Ragn-Sells.
Der er stor opmærksomhed om råstoffet fosfor. Mere end 90 % af forbruget af fosfor importeres i dag til EU, og råstoffet står på 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU. Derfor er det af stor betydning, at fosfor bundet i slamaske kan frigøres som vigtig gødning til landbruget.
”I tilgift til genvinding af fosfor fra asken er det uhyre væsentligt for BIOFOS, at også jern, der bruges som fældningskemikalier, vi anvender i renseprocessen, kan genvindes fra asken og bruges igen på vores renseanlæg. På denne måde er endnu et cirkulært økonomisk kredsløb sluttet”, siger Søren Heegaard.
Kæmpe fosforbank – Fremsynet deponi
BIOFOS har siden begyndelsen af 70’erne brændt spildevandsslam på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre, og asken er lagt i egne depoter. Det vurderes, at der ligger omkring 280.000 ton aske i BIOFOS’ deponier. ”Det kan man kalde at være fremsynet, for nu har vi en kæmpe fosforbank liggende på vores matrikler, hvor af det meste indeholder 9 % fosfor. Det ser vi frem til at høste de kommende år”, siger Søren Heegaard.
Om BIOFOS
Er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet fra 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet.
BIOFOS har siden 2014 haft en positiv energibalance.
Produktion
• BIOFOS renser årligt ca. 127 mio. m3 spildevand fra 15 ejerkommuner i hovedstadsområdet
• Slamforbrændingsanlæg på Renseanlæg Lynetten og Avedøre brænder årligt ca. 23.000 ton slam
• Der produceres årligt ca. 8.000 ton slamaske
• Omkring halvdelen af asken fra Lynetten udnyttes i dag af til fremstilling af isoleringsmateriale
• BIOFOS’ energibalance er positiv med 145,2 %
www.biofos.dk
Om Ragn-Sells
Ragn-Sells er et privat selskab, der driver selskaber i fire lande Sverige, Norge, Danmark og Estland. Virksomheden har siden 1966 arbejdet med affaldshåndtering, miljøopgaver og ressourcegenvinding, Virksomheden indsamler, behandler og recirkulerer 5,3 mio. ton affald fra virksomheder, organisationer og hushold årligt.
www.ragnsells.com
Om EasyMining
EasyMining er et innovativt virksomhed i den svenske Ragn-Sells organisation. Selskabet blev etableret i 2007 med henblik på kommerciel ressourcegenvinding af fosfor.
EasyMining indeholder flere globale patenter for teknologier til udvinding af ressourcer fra flyveaske, spildevand og mineaffald.
www.easymining.se
Billede ved underskrift
Fra venstre siger Anders Kihl, Affärsområdeschef New Value Chains Ragn-Sells, Dan Fredskov, Plan og Projektchef BIOFOS, Søren Heegaard, Økonomidirektør BIOFOS, Massimo Forti, CEO Ragn-sells Danmark, Dines Thornberg, Udviklingschef. Underskrivere fra venstre. Jan Svärd, CEO EasyMining AB og Leo Larsen, bestyrelsesformand BIOFOS.
Billed fra anlæg
Askedepot i forgrunden med den karakteristiske røde farve grundet jernindhold,
beliggende på BIOFOS Renseanlæg Avedøre med udsigt til slamforbrændingsanlæg i
baggrunden.
Relevant information
biofos.dk
http://www.biofos.dk
Ragn-Sells
https://www.ragnsells.com/
EasyMining AB
http://www.easymining.se/
Pressekontakt
Søren Heegaard
Økonomidirektør, BIOFOS
32573232
20 12 08 49
Firma
BIOFOS A/S
Refshalevej 250
1432 København K,
Danmark
+45 32 57 32 32
www.biofos.dk