Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/04-16   -   Pressemeddelelse

Gul Strøm får kritik af Forbrugerombudsmanden

Blandt andet en graf, der sammenligner priser på det danske elmarked og en besparelsesberegner, der tidligere har optrådt på Gul Strøms hjemmeside, har fået Forbrugerombudsmanden på banen. Gul Strøm har løbende rettet sin kommunikation til og efterlever naturligvis gældende lovgivning.

Det var ikke i orden, da energiselskabet Gul Strøm lavede en graf, der sammenlignede selskabets priser med markedsprisen, når der retteligt blev sammenlignet med Energitilsynets statistik for de gennemsnitlige månedlige elforsyningspligtspriser. Forbrugerombudsmanden mener også, at det var en overtrædelse af markedsføringsloven, da Gul Strøm brugte betegnelsen "ingen abonnement", når selskabet opkræver en månedlig handelsomkostning på 29 kroner og viste en besparelsesberegner på selskabets hjemmeside, hvor startforbruget var sat til 5.000 kWh om året, selvom de fleste forbrugere har et lavere forbrug.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens afgørelse omkring Gul Strøm markedsføring. Sagen blev oprindeligt startet af Dansk Energi, der er brancheorganisation for en række af de selskaber, der hidtil har haft monopolet på det danske elmarked. Gul Strøm er ikke medlem af Dansk Energi.

"Vi har været i løbende og tæt dialog med Forbrugerombudsmanden i det års tid, sagen er blevet behandlet. Undervejs har vi rettet kommunikationen på vores hjemmeside til, når vi er blevet gjort opmærksom på fejl. Vi er på ingen måde sat i verden for at vildlede de danske forbrugere. Tværtimod er det vores mål at udfordre et tungt og monopolpræget marked til gavn for forbrugerne. Det er formenlig også det faktum, der er den væsenligste årsag til, at Dansk Energi har klaget over os," siger Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef, Gul Strøm.

Kritik for telefonsalg

Ud over indholdet på hjemmesiden mener Forbrugerombudsmanden, at Gul Strøm i forbindelse med telefonsalg har givet forbrugerne indtryk, at Gul Strøm samarbejder med forbrugernes eksisterende energiselskab og efterladt et fejlagtigt indtryk af, hvor meget forbrugerne har kunne spare ved at skifte til Gul Strøm.

"I løbet af bare tre år har Gul Strøm fået mere end 50.000 kunder. Dermed er vi Danmarks hurtigstvoksende elselskab. Forbrugerombudsmanden har fundet en håndfuld eksempler på telefonsælgere, der er gået over stregen. Der er tale om eksempler fra december 2014 - altså for mere end et år siden. I den ideelle verden, havde Forbrugerombudsmanden selvfølgelig ikke kunne finde et eneste eksempel, men telefonsælgere er mennesker, der også laver fejl. Vi arbejder løbende med at forbedre kvaliteten og har forlængst styrket vores interne processer, så vi kan minimere antallet af fejl," siger Knud Løkke Rasmussen.

Pressekontakt

Knud Løkke Rasmussen
  25386767

Firma

Gul Strøm
Tagensvej 85
2200 København N, Danmark

  70 27 77 90

www.gulstrom.dk

Modtag nyheder fra Gul Strøm på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater