14/03-16
-
Pressemeddelelse
Nyt online magasin- og blogunivers rammer Danmark.
We Make Journals er en nystiftet dansk virksomhed, som leverer nyheder og inspiration af høj kvalitet til glæde for alle med interesse for bolig, livsstil, design og interiør. Allerede nu er We Make Journals etableret på markedet i Danmark med blog og et online magasin, men i fremtiden vil den lille ambitiøse virksomhed udvikle flere nye magasiner og blogs og udfordre den etablerede branche.
We Make Journals er en naturlig videreudvikling af det arbejde Malene Marie Møller startede i 2011 med bloggen Boligcious.dk, som i dag har ca. 60.000 unikke besøgende hver måned og samlet ca. 65.000 følgere på de sociale medier.
"Det har længe været en drøm at starte eget online magasinforlag, hvor den røde tråd er interiør- og møbeldesign, kunst og livstil. Vi brænder hver dag for at dele vores passion for design, via vores magasin og blogs, så for os er det en naturlig udvikling, at skabe et nyt og større univers for vores læsere" udtaler kreativ direktør i We Make Journals, Malene Marie Møller.
Nyt navn - nyt look.
Fundamentet i den nye virksomhed er at skrive dagligt indhold til læserne via blogs og sociale medier. Det suppleres nu med et dedikeret online magasin for hver enkelt blog, så læserne i fremtiden kan få større glæde og inspiration, når de har tid og lyst til at fordybe sig med noget de ikke når i hverdagen.
"Magasinerne har en enestående mulighed for at løfte vores blogs op på et højere niveau, med mulighed for yderligere fordybelse. En blog alene giver et dagligt indhold og er ofte blot en "her og nu" inspiration, et dagligt inspirations-fix om man vil - vi vil være mere end det" udtaler Malene Marie Møller med et smil.
Den trofaste læser af online magasinet Boligcious Lookbook har sikkert opdaget, at det populære magasin har fået nyt navn og et helt nyt look. Det hedder i dag Sohome og har ved de seneste udgivelser haft ca. 7.000 læsere pr nummer, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år.
Om ganske kort tid er det næste magasin i rækken klar, følg med allerede nu på www.man-issues.dk
Om We Make Journals
Der kan hentes yderligere information om We Make Journals, blogs og magasiner på følgende links:
Online magasin og blogunivers: www.wemakejournals.com
Bolig, design og interiør blog (og magasiner) målrettet til kvinder: www.sohome.dk
Bolig, design og interiør blog målrettet til mænd: www.man-issues.dk
Pressekontakt
Malene Marie Møller
Kreativ direktør
+45 51 60 52 22