Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-16   -   Pressemeddelelse

Gadens hårdeste hævn på scenen



I skolernes vinterferie indtager ungekultursatsningen "Gadens Hårdeste Hævn" de skrå brædder i Dansehallerne i København, og Ny Ridehus i Næstved. Fortalt som graffitimalerier i Næstveds gader, og udgivet som bog, er Clemens Telling og Steen Koerners "Romeo og Julie" fortælling nu omsat til en energifyldt danseforestilling med et ensemble af Danmarks bedste upcoming artister.

Manden bag Reumert-vinderen og Kulturkanon-værket "Nøddeknækkeren", instruktør og koreograf Steen Koerner, omsætter Næstved gadefortællingen "Gadens Hårdeste Hævn" til danseteater med 11 af tidens mest lovende streetdansere, sangere og musikere.

Kærlighedshistorie på tværs af kulturer
Det er en kærlighedshistorie om en ung mand og en ung kvinde, der forelsker sig på trods af forskelligheder, og som fra hver deres baggrund, halser mod den tragiske slutning. 11 streetdansere, sangere og musikere fortæller den urbane "Romeo og Julie" om Johan og Roya, om kærlighed, sammenhold, mod og gadelivets barske realiteter. Det er en historie om kulturelle forskelligheder, om dem og os, og om kærligheden, der kan opstår i midten.

"Gadens Hårdeste Hævn" er urban scenekunst med tidens hotte navne: hip-hop-ikonet Steen Koerner står for iscenesættelsen, rapperen Clemens Telling står for teksten, Nico De Frost for musikken, graffitimalerne CMP ONE og SWET står for scenografien, og 11 suveræne, unge urbane dansere fra Københavns og Næstveds hip-hop-miljøer giver krop til den hjertegribende historie.

Fra gaden til de skrå brædder
"Gadens Hårdeste Hævn" startede i 2011 som et eventyr, fortalt i graffiti på byens vægge i Næstved med en lydside på podcast. Et projekt, som stadig tiltrækker og fascinerer både borgere og tilrejsende i Næstved, og som daværende kulturminister Marianne Jelved i sin åbningstale omtalte sådan her: "Det er endnu en perle i min samling af bemærkelsesværdig kunst og kultur i Danmark."
I mellemtiden er historien og dens graffiti-malerier fastholdt i bogform, og nu går "Gadens Hårdeste Hævn" til scenen.

- Jeg har altid drømt om at bruge historien om "Romeo og Julie" i et af mine projekter. Og så opstod idéen til at omforme min "Romeo og Julie" historie - Gadens Hårdeste Hævn - til en grafisk hip-hop-novelle, der foregår i Næstved, men som sagtens kunne foregå i en hvilken som helst anden urbaniseret by. Det er en fortælling der, i øjenhøjde med tidens unge, skaber grundlag for aktiv deltagelse i samfundet og kulturen. Mit ønske er, at bruge historien til at kommunikere direkte med de unge, og derfor har vi også kigget efter forestillingens deltagere iblandt de nye unge talenter, og sat dem sammen med den etablerede hip-hop-finkultur, fortæller Steen Koerner fra Steen Koerner Studio.

De unge dansere har i den seneste tid øvet i både København og Næstved, og instruktør og koreograf Steen Koerner er utrolig glad for resultatet.

- Det er uden tvivl morgendagens store streetdanser stjerner vi her har i spil og det har været utroligt givende at arbejde med dette hold, og samtidig vide, at jeg har en lille finger med i deres kommende dansekarrierer, slutter Steen Koerner.

Det er Steen Koerner Studio i samarbejde med Næstved Ungdomsskole, der står bag produktionen, som er støttet af Augustinus Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.

Fakta

Instruktion, koncept, koreografi: Steen Koerner
Lyrik: Clemens Telling
Fortæller, nyhedsvært og sang: Anne Vester Høyer
Graffiti / scenografi: CMP ONE og SWET
Musik: Nico De Frost RaskL

Dansere: Malthe Ørsted, Maji Claire Ngamije, Oliver Zohore, Anastasia Olescuka, Ibrahim Madsen, Ali Hayder, Uyen Divasia Nguyen, Ayub Ali Abdulkadir, Lasse Løchte Ziebell, Lukas Vestergaard Andersen, Joe Phanmeythee

Spilledatoer:
Dansehallerne - Pasteursvej 20 1 - 1778 København V
16. - 18. februar 2016 kl. 10:00 og kl. 15:00

Ny Ridehus - Grønnegades Kaserne Kulturcenter - 4700 Næstved
19. februar 2016 kl. 20:00
20. - 21. februar kl. 16:00

Varighed: 60 min. (ingen pause)

Se videoer og flere billeder på "Gadens Hårdeste Hævn" Facebook side:
https://www.facebook.com/Gadens-H%C3%A5rdeste-H%C3%A6vn-1379280988961018/

Pressekontakt:
For anmelderbilletter, interviewmuligheder, besøgsaftaler eller andet, kontakt venligst:

Simon Drost
Tlf. 24 20 56 73
E-mail: simon@northhip.com

Relevant information

Fakta om Steen Koerner og Steen Koerner Studio

Billeder


Pressekontakt

Simon Drost
PR & Presseansvarlig
  +45 24 20 56 73

Firma

Steen Koerner Studio
Admiralgade 19
1066 København K., Danmark

  +45 40 26 76 00

http://www.steenkoernerstudio.com/

Modtag nyheder fra Steen Koerner Studio på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater