11/02-16
-
Pressemeddelelse
Gaden indtager scenen i skolernes vinterferie
Danseforestillingen 'Gadens Hårdeste Hævn', er en moderne historie fra et multikulturelt samfund, der i øjenhøjde med tidens unge fortæller om venskab og kærlighed på trods af forskelligheder. Forestillingen indtager de skrå brædder i Dansehallerne i København, og Ny Ridehus i Næstved, med graffiti, hiphop musik, urban dans og gratis workshops i skolernes vinterferie.
Manden bag Reumert-vinderen og Kulturkanon-værket 'Nøddeknækkeren', instruktør og koreograf Steen Koerner, har denne gang den helt store pen fremme når hans gadeversion af kærlighedshistorien "Romeo og Julie" går på scenen i København og Næstved.
Fortælling fra et multikulturelt samfund
Det er en fortælling der, i øjenhøjde med tidens unge, skaber grundlag for debat og aktiv deltagelse i samfundet og kulturen. Til at fortælle den hjertegribende historie har han samlet nogle af tidens største upcoming talenter af meget blandet etnicitet. Unge dansere der på egen krop forstår hvor svær kærlighed på tværs af kulturer kan være. 'Gadens Hårdeste Hævn' er en historie om kulturelle forskelligheder, om dem og os, og om kærligheden, der kan opstår i midten.
Det er et moderne musikalsk drama, for hele familien, hvor Steen Koerners altid nytænkende instruktion og koreografi krydres med musik af Nico DeFrost og RA:SKL, tekster af Clemens Telling, samt en visuel stærk scenografi af graffitimalerne CMP ONE og SWET. 11 suveræne, unge urbane dansere fra Københavns og Næstveds hip-hop-miljøer giver krop til den hjertegribende historie.
Street dance workshops i vinterferien
I forbindelse med forestillingen afholdes der i alt 5 gratis workshops i skolernes vinterferie. Deltagerne får et lynkursus i dans og motorik i 3 moduler af 20 minutter. Man prøver kræfter med robotdans, slowmotion dans, lærer at danse geometriske, kalejdoskopiske former med arme og ben, og slutter af med fælles freestyle. Underviserne er de talentfulde dansere fra forestillingen.
Fra gaden til de skrå brædder
'Gadens Hårdeste Hævn' startede i 2011 som et eventyr, fortalt med 20 store graffitimalerier på gavlene i Næstved bymidte. I mellemtiden er historien og dens graffitiÂmalerier udkommet som bog, og nu går 'Gadens Hårdeste Hævn' på scenen i København og Næstved.
Forestillingen spiller i skolernes vinterferie i Dansehallerne i København 16.Â18. februar, og Ny Ridehus i Næstved 19.Â21. februar 2016.
Det er Steen Koerner Studio i samarbejde med Næstved Ungdomsskole, der står bag produktionen, som er støttet af Augustinus Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.
Fakta
Instruktion, koncept, koreografi: Steen Koerner
Lyrik: Clemens Telling
Fortæller, nyhedsvært og sang: Anne Vester Høyer
Graffiti / scenografi: CMP ONE og SWET
Musik: Nico Defrost og RA:SKL
Dansere: Malthe Ørsted, Maji Claire Ngamije, Oliver Zohore, Anastasia Olescuka, Ibrahim Madsen, Ali Hayder, Uyen Divasia Nguyen, Ayub Ali Abdulkadir, Lasse Løchte Ziebell, Lukas Vestergaard Andersen, Joe Phanmeythee
Spilledatoer:
Dansehallerne - Pasteursvej 20 1 - 1778 København V
16. - 18. februar 2016 kl. 10:00 og kl. 15:00
Ny Ridehus - Grønnegades Kaserne Kulturcenter - 4700 Næstved
19. februar 2016 kl. 20:00
20. - 21. februar kl. 16:00
Varighed: 60 min. (ingen pause)
Workshopdatoer:
Dansehallerne FoyérScene - Pasteursvej 20 - 1778 København V
16. - 18. februar 2016 kl. 11:30 til kl. 13:00
Ny Ridehus - Grønnegades Kaserne Kulturcenter - 4700 Næstved
20. - 21. februar kl. 14:00 til 15:30
Tilmelding workshops: Min 12 år, først-til-mølle til louise@steenkoernerstudio.com
Pressekontakt
Simon Drost
PR & Presseansvarlig
+45 24 20 56 73