05/02-16
-
Pressemeddelelse
NorJewels, en ny dansk smykke webshop, vil gøre en forskel for andre
Det unge iværksætterpar, Anne-Mette Andersen og Theis Jørgensen, har åbnet en webshop, der hver måned donerer 10% af omsætningen på udvalgte kollektioner til velgørenhed. I februar er der i samarbejde med Hjerteforeningen sammensat en Valentines kollektion.
Det er det unge iværksætterpar Anne-Mette Andersen og Theis Jørgensen, der står bag den ny-åbnede smykkeshop, NorJewels. NorJewels sælger udelukkende dansk designede smykker. Kollektionerne består af moderne og velkendte brands som Nordahl Jewellery, Frost by NOA, Von Lotzbeck og Andersen Porcelæn - og det gøres med det mål for øje at støtte et godt formål.
NorJewels skifter hver måned, det formål virksomheden støtter for at kunne gøre en forskel for så mange som muligt. I februar måned har virksomheden besluttet at støtte Hjerteforeningen. Februar er lig Valentines, og derfor NorJewels har i samarbejde med Hjerteforeningen lavet en Valentines kollektion, hvor hjertet er i fokus. Kollektionen består af smykker, der fokuserer på hjertet, kærlighed samt det simple og moderne, der gør, at smykkerne passer til mange forskellige lejligheder.
For NorJewels er det vigtigt, at det er det rigtige formål, der doneres til hver måned. Derfor bliver det også nøje udvalgt, hvem der skal have en del af omsætningen. I Februar støtter de Hjerteforeningen fordi det er måned, der er med hjertet i fokus. 452.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og tallet er fortsat stigende. Endvidere kan det tilføjes, at kun én ud af ti af de danskere, der får et hjertestop overlever. Februar er måneden for Valentines og hjerterne, og derfor er det naturligt, at det blev en organisation, som sætter hjertet i fokus.
NorJewels donerer i februar 10% af al omsætning på Nordahl Jewellery samt Valentines kollektionen til Hjerteforeningen.
Der gøres i øvrigt opmærksom på, at NorJewels nu arbejder på at finde flere gode formål at støtte.
Pressekontakt
Theis Jørgensen
28865960
Anne-Mette Andersen
30280970
Firma
NorJewels I/S
Postboks 90
2000 Frederiksberg,
Danmark
30280970
www.norjewels.dk