Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-17   -   Pressemeddelelse

Energiselskab bejler til sine ejere

Flere bør stemme og stille op til valg, og flere andelshavere bør kende sine muligheder, når der vælges repræsentanter for de 210.000 østjyske andelshavere i energiselskabet NRGi. Sådan lyder det fra selskabet, der er aktuel med et website til andelshaverne, der skal fremme forståelsen og interessen. Sitet er startskuddet for et større fremstød, der skal styrke bevidstheden om andelstanken i NRGi

Ved du, hvad det vil sige at være andelshaver i et energiselskab, og hvilke muligheder det giver dig?

Ringer det ikke nogen klokke, er du langt fra den eneste. Det mener det østjyske energiselskab NRGi, som er aktuel med et fremstød, der skal gøre flere af deres 210.000 andelshavere dus med ordet andelshaver.

Fremstødet byder i første omgang på et nyt site med tekst og videoer med både formand og nuværende medlemmer af repræsentantskabet, der skal besvare og forklare begrebet og give andelshaverne blod på tanden til at tage del. Primo næste år suppleres sitet med en større målrettet kampagne med annoncering og en række tiltag fra NRGi.

”At være andelshaver er ikke bare et formelt udtryk for, at man har passiv indflydelse. Du kan faktisk være med til at diskutere de helt store spørgsmål om, hvad dit energiselskab skal investere i, om der skal rabat på elregningen, og om strømmen i stikkontakten skal komme fra bæredygtige energikilder, men det kræver, at man tager del, og at man kender sin rolle som andelshaver,” fortæller Eva Ryberg, der er formand for NRGi.

Ifølge en årlig analyse, som Ramböll foretager for selskabet, ved 7 ud af ti, at de er andelshavere, men om de ved, hvilke muligheder, det giver dem, er mere tvivlsomt.

Selskabet har desuden nydt godt af en svagt stigende stemmeprocent ved seneste valg til repræsentantskabet, men med en stemmeprocent på ca. 13,2 %, kan og vil selskabet se forbedringer.

”NRGi er kun et stærkt selskab, hvis det har et stærkt og engageret ejerskab, og det kræver kendskab, deltagelse og engagement fra vores andelshavere. Der er ingen tvivl om, at engagementet og ambitionen er høj blandt vores repræsentanter, men hvis vi fortsat skal være relevante og gerne vil have endnu flere i spil i fremtiden, er der brug for mere oplysning, og derfor igangsætter vi nu det initiativ,” fortæller formanden.

Kommunikationschef hos selskabet, Simon Karsø, erklærer sig enig, men erkender samtidig, at det ikke bliver nogen nem kommunikativ opgave.

”Generelt har vi at gøre med et lavinteresseområde. Mange er kun i kontakt med deres selskab, når der ikke er strøm i stikkontakten. Flotte videoer og klar kommunikation kan selvfølgelig hjælpe os et stykke af vejen, men det er klart, at vi også aktivt skal ud og møde vores andelshavere, hvor de er, hvis vi virkelig vil have dem i tale, så det tænker vi naturligvis med,” forklarer han.

Kampagnen forventes at finde sted primo 2018. De præcise detaljer og indhold i kampagnen ønsker selskabet at lade være en overraskelse.

Relevant information

Se sitet og videoerne her
https://nrgiinfo.dk/nrgiinfo/for-andelshavere/andelshaverunivers/


Billeder


Pressekontakt

Anders Rasmussen
  +45 25 35 74 49

Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  +45 25 35 74 49

www.nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater