Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/06-20   -   Pressemeddelelse

Elbil i Østjylland: Sæt strøm til bilturen eller tank op som du plejer?



Udviklingen inden for elbiler har taget fart de seneste år, og i år ventes 25 nye el- og hybridmodeller og 50 nye ladepunkter til at lade bilen op alene i Aarhus. Ifølge Dansk Elbil Alliance kan 9 ud af ti danskere pendle til arbejde i elbil uden at lade bilen op, og med flere lademuligheder og teknologiens udvikling, er længere udflugter heller ikke lig med dødt batteri.

NRGi og Clever sætter her spot på elbilen i tre bilklasser og undersøger, om du med fordel kan sætte strøm til bilturen, når du pendler eller tager på udflugt i det østjyske.

Fremtiden ser elektrisk ud for mange kommende bilejere. Aldrig har der været bedre muligheder for at skifte den gamle dieselflyder ud med en rap og mere bæredygtig elbil.

Men er udviklingen kommet så langt, at det indiskutabelt giver mening at sætte strøm til bilturen?

Beskatningen og afgiftssystemet for elbiler er en smule kompliceret og er bl.a. et af punkterne, der har været udsat for politisk slingrekurs.
Dertil kommer, at priserne for en el- og hybridbiler er stadig højere end sammenlignelige diesel- og benzinbiler.
Og så måske det mest omdiskuterede: Rækkevidden. For ligegyldigt hvor en stor model du vælger, er teknologien endnu ikke til en rækkevidde, som du får med mange større benzin- og dieselbiler, men teknologien udvikler sig hele tiden, og der arbejdes på højtryk for at kunne tilbyde en tilsvarende rækkevidde.

Omvendt er der mulighed for at lade bilen op over det meste, og for 9 ud af 10 elbillister foregår opladningen fra ladeboksen hjemmefra. Rækkevidden er tilmed blevet forbedret betydeligt på få år og overstiger i dag 500 km på en enkelt opladning for de mest økonomiske, så man kan diskutere, om rækkevidden overhovedet er et problem i praksis.

For få år siden havde kritiske røster måske også rynket på næsen over begrænsede lademuligheder på tværs af østjylland. I dag er historien dog en anden, og alene i Østjylland er der rundt regnet 130 ladepunkter i det åbne offentlige ladenetværk, heraf fire nye lynladestationer i forbindelse med, at Clever og NRGi investerer i at udbygge infrastrukturen og omstille transportsektoren til at blive mere elektrisk med i alt 500 nye ladepunkter på tværs af hele landet. Derudover planlægger Clever at installere 50 nye ladepunkter i Aarhus i 2020, som vil være mere end en fordobling af lademulighederne til aarhusianerne og byens gæster.
Men hvordan forløber det, når du kører på el fra a til b? Vi stiller skarpt på, hvordan tre elbiler fra hver sin klasse klarer turen til og fra job og weekendudflugten i det østjyske.

Hellere lille og smart…

Klasse: Mikrobil
Batteristørrelse: 36,8 kWh
Opladning på farten: Ca. en time
Rækkevidde: 200-300 km
Pris: Ca. 150.000 kr.
Topfart: 130 km/t
Daglig pendlertur: 100 km - fra Horsens til Aarhus C og retur
Udflugt: 200 km - Djurs Sommerland

Er pladsbehovet ikke stort, og foretrækker du en elbil, der kan møve sig ind på selv de smalleste parkeringspladser, er det mikrobilen, du skal kigge efter. Efterhånden findes der et godt udvalg af allerede kendte populære modeller i benzin og diesel, som nu også er blevet fuldt elektriske.
Mikrobilernes rækkevidde svinger fra ca. 200 km og helt op til 400 km på en enkelt opladning. Rækkevidden måles i dag ud fra den såkaldte WLTP metode, hvor bilen kører med en gennemsnitsfart på 46,5 km/timen og en makshastighed på 131 km/timen.
Tager vi udgangspunkt i, at elbilsejeren bor i Horsens og arbejder i Aarhus C, lyder den daglige pendlertur på ca. 100 km.

På papiret

På papiret vil det betyde, at bilen skal lade op hver anden dag, men til gengæld tager en fuld opladning på en offentlig ladeplads ca. en time og vil derfor let kunne gøres, mens der fx arbejdes. Opladningen hjemme vil tage 4-5 timer.
I og mellem vejene fra Horsens til Aarhus findes 24 ladepunkter og dertil har langt de fleste arbejdspladser mulighed for opladning.
Står den på udflugt til Djurs Sommerland, er turen rundt regnet 200 km i alt. Det betyder, at en opladning formentlig ville være nødvendig efter turen, men kan fx gøres ved forlystelsesparken, der har i alt seks ladepunkter.

Høj indstigning på budget

Klasse: Mellem
Batteristørrelse: 64 kWh
Opladning på farten: 1 time til halvanden ved hurtigladning. Afhænger af effekten på ladeboksen. (80 % opladt)
Rækkevidde: ca. 450 km
Pris: Fra ca. 250.000 kr.
Topfart: 167 km/t
Daglig pendlertur: 100 km - fra Horsens til Aarhus C og retur
Udflugt: 200 km - Djurs Sommerland

De seneste år har mange flere fået øjnene op for SUV-bilen, der bl.a. udmærker sig ved den høje indstigning, der gør det nemt at sætte sig ind i bilen. Tilmed er der kommet flere interessante modeller på markedet for elbiler med god plads, en fornuftig rækkevidde og til et budget, hvor de fleste bilkøbere, der kigger efter ny familiebil, kan være med.

På papiret

Vil føreren af denne bil skulle pendle de ca. 100 km/dagen, vil det næppe være nødvendigt med en opladning hver anden dag. Snarere hver 3. dag.
Udflugten til forlystelsesparken i Nimtofte vil også kunne klares uden en opladning, men forventes at forbruge ca. halvdelen af batteriet.

Den lynhurtige

Klasse: Luksus (sport)
Batteristørrelse: 93,4 kWh
Opladning på farten: ca. 90 min
Rækkevidde: 460 km
Pris ca. 1,8 mio. kr
Topfart: 260 km/t
Fra 0-100/km/t: Godt 3 sekunder eller det samme tid det tager at sige ”elbil”.
Daglig pendlertur: 100 km - fra Horsens til Aarhus C og retur
Udflugt: 200 km - Djurs Sommerland

Er du fartdjævel med ambitioner om at kunne accelerere som på en motorcykel, er det også en mulighed. Du skal forvente at have den store tegnebog frem, men du kan til gengæld forvente en elbil, der kan måle sig med selv de hurtigste superbiler på benzin og diesel, som i øvrigt ville koste adskillige millioner kroner mere til sammenligning.

På papiret

I luksusklassen får du også et stort batteri, der muliggør den på papiret længste rækkevidde. Til gengæld fordrer det, at du ikke træder sømmet i bund, da det ville bruge batteriets kapacitet hurtigere.
En tur på 100 km om dagen til og fra arbejde vil her kunne gøres uden problemer og med et behov for at lade bilen op 1-2 gange på en uge.
Når turen går til Djurs Sommerland, vil det næppe være nødvendigt med en opladning.

Er man endnu ikke klar til at gå fuld elektrisk, bugner markedet med interessante hybridmodeller, som dog stadig bruger benzin som supplement, men som alt andet lige tilbyder en lidt længere rækkevidde.





Billeder


Pressekontakt

Anders Rasmussen
  +45 25 35 74 49

Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  +45 25 35 74 49

www.nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater