15/02-16
-
Pressemeddelelse
MORTEN og Kongsted spiller live til DHB
Når motorernes brølen stilner af på Padborg Park under aftenerne på DHB, så skruer arrangørerne op for musikken. Og det er ikke hvem som helst, der kommer.
Det handler mest om biler, men det handler også om at have en god fest, når der er Danmarks Hurtigste Bil på Padborg Park den 3.-5. juni. DHB afvikles i år af nye ejere, men stilen er den samme som de foregående mange år.
- DHB-gængere har været vant til en god fest, og det kommer vi ikke til at ændre. Tværtimod, siger Holger Møller-Nielsen, der er arrangør af DHB.
Hovednavnet på musikscenen til DHB er MORTEN, der bedst kendes med efternavnet Breum. Som en del af den internationale superliga af DJ's ved han, hvordan en fest skal startes og holdes i gang.
MORTEN bor til hverdag i Los Angeles, men rejser verden rundt for at spille. Internationalt er han Danmarks største DJ og han samarbejder blandt andet med David Guetta - det bliver ikke meget større.
I år krydser han Atlanten for at spille på blandt andet bilfestivalen DHB, der i år afholdes på Padborg Park.
Han får følge af Kongsted, der i den grad har slået sig fast som DJ og musikproducer. Han har vundet Danish DJ Award i Årets Mainstream i både 2010 og 2011, i 2014 vandt han tre priser og i 2015 fik han prisen for Årets Danske Artist.
DHB byder også velkommen til en der har været med på DJ-scenen så længe som DHB har eksisteret , nemlig DJ Alligator, der har holdt dampen oppe i to årtier. Hans store gennembrud var The Whistle Song i 2000.
Musikprogrammet afvikles i festteltet fredag og lørdag mellem 20 og 04.
###
Fakta om DHB
Afholdes på Padborg Park 3.-5. juni
Konkurrencer:
Streetrace - Danmarks Hurtigste Bil
Drift
Danmarks Flotteste Bil
Superturisme Turbo
OK Mobil 1 Legend Car Cup
Fest i teltet fredag og lørdag aften
Se mere på bilgalleri.dk/dhb
Relevant information
DHB 2016
http://bilgalleri.dk/dhb
DHB på Facebook
https://www.facebook.com/DHBDanmarksHurtigsteBil
Pressekontakt
Ebbe Sommerlund
Presse-ansvarlig
30116774