Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/02-16   -   Pressemeddelelse

Pyt med det: Februar højsæson for fastfood

Er du også én af dem, der har sat kuren i bero i februar? Bare rolig; du er ikke alene: Det er nemlig højsæson for fastfood-'pytteri'. Og i følge en ledende stressekspert er det faktisk kun sundt at give slip og sige 'pyt' - ligesom når vi er på ferie.

Selvom 1. januar -traditionen tro- er årets største fastfood-dag, så bestilles der markant mere fastfood i februar end januar, der typisk er præget af nytårforesætter og fitnesskure. Faktisk er februar én af årets absolut travleste måneder i fastfood-branchen, lyder meldingen fra Hungry.dk:

»Så snart vi er ude af fitness-januar, ser vi, at folk holder sig inden døre og hellere foretrækker en pepperoni-pizza fremfor end en omgang push-ups. Ser vi bort fra 1. januar, der er branchens ubetinget største dag, ser vi den største stigning fra måned til måned mellem januar og februar«, udtaler Rune Risom fra Hungry.dk.

'Pytte' det næste 'hygge'?

Årsagen skal iflg. Hungry.dk findes i kur-afhoppere, der vælger at sige 'pyt', og dem bliver der tilsyneladende flere af i februar. Og er man én af dem, skal man slet ikke have så dårlig samvittighed endda, mener Bjarne Toftegård, der er ledende ekspert indenfor stressforskning. At kunne sige 'pyt' er faktisk ét af de absolut vigtigste ord, du kan bruge for at forebygge stress:

»Vi bliver stressede, når virkeligheden ikke er, som vi gerne vil have den skal være. Vi har to muligheder: Den ene er at lave om på virkeligheden. Den anden er, at vi laver om på, hvordan vi gerne vil have, at tingene skal være, til hvordan de i virkeligheden er. Vi kan m.a.o. agere eller acceptere - og hvis ikke vi gør det, oplever vi stress. At sige 'pyt' er en fantastisk måde at acceptere omstændighederne på«, uddyber Bjarne Toftegård, der ikke er i tvivl om, hvad han mener, danskerne bør blive bedre til:

»Vi danskere burde blive bedre til at 'pytte'; give slip og slappe af. Sydeuropæere er langt bedre til det, end vi er. Jeg tror bevidstheden og behovet er stigende, men udfordringen er at ændre indgroede vaner. Det er en on-going process. Så hvis man vil have nogle ændringer i sit liv, så skal man have ændringerne ind i sin hverdag«, mener Bjarne Toftegård.

Danskerne skal på 'PYTkur'

En højborg for danskernes 'pytteri' kan i følge Bjarne Toftegård blandt andet findes i vores fornemmelse for ferie. Det har man vidst længe i rejsebranchen, og trangen til at forløse danskernes indre »pytoman« herhjemme, har nu fået SPIES til at reagere ved at invitere på såkaldt 'PYTkur' i februar, der blandt andet indebærer at dele gratis soft-ice ud:

»Vi vil gerne minde danskerne om, hvordan de gør på ferien og står klar med ferieinspirerede gode råd til, hvordan man kan få sagt mere 'pyt' i hverdagen og undgå stress«, lyder det fra Eva Lundgren, Head of Brand & Marketing hos SPIES, som står bag initiativet, der i skrivende stund møder massiv opbakning på facebook, hvor videoen for kampagnen har fået næsten 300.000 views.

Ref: https://www.facebook.com/spiesrejser/videos/vb.65873757126/10153182699007127/?type=2&theater

Pressekontakt

Eva Lundgren
Head of Brand & Marketing, SPIES
  25211134
Bjarne Toftegård
Stressekspert
  20708050
Rune Risom
Adm. Direktør, Hungry.dk
  53735200
Rossen Research
  46300000

Firma

Rossen Research ApS
C/O Pressens Hus, Skindergade 7
1159, Danmark

  46300000

www.rossen.com/research

Modtag nyheder fra Rossen Research på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater