26/02-16
-
Pressemeddelelse
Semler Agro styrker ledelsen
Semler Agro har som et led i den langsigtede strategi og i naturlig forlængelse af erhvervelse af Mejlby & Vilsgaard A/S, Maskincenter Sjælland og Ole Mathiesen MaskinCenter A/S valgt at styrke ledelsen betydeligt på både salgs- og eftermarkedssiden.
Ny salgsdirektør pr. 1. marts 2016 i Semler Agro A/S, Lars Frederik Henningsen.
Lars Frederik Henningsen er i dag ansat i John Deere International's afdeling i Malmø, hvor Lars Frederik Henningsen fungerer som Sales Manager for John Deere i Danmark med salgs- og forretningsrådgivning til både Semler Agro A/S, og de resterende John Deere forhandlere i Danmark.
Lars Frederik Henningsen har haft en lang karriere inden for landbrugsbranchen og er uddannet Agrar økonom.
Lars Frederik Henningsen startede sin karriere som aktiv i landbruget, og skiftede derefter til maskinbranchen som salgskonsulent. I 2001 blev Lars Frederik Henningsen ansat i Nelleman Agro A/S, der var eneimportør af John Deere produkterne i Danmark frem til 2012. Hos Nellemann Agro A/S var Lars Frederik Henningsen først salgsansvarlig for John Deere HavePark produkterne, og efterfølgende for John Deere Landbrugs produkter. I 2012 blev Lars Frederik Henningsen ansat af John Deere International som Sales Manager for Danmark.
Lars Frederik Henningsen udtaler: "Jeg ser det som en enestående mulighed at blive salgsdirektør i Semler Agro A/S. Jeg har siden 1997 beskæftiget mig med salg af hele det brede John Deere produktprogram i Danmark, så det er med stor glæde, at jeg kobler mig på Semler Gruppens og John Deere's partnerskab. Det er for mig helt klart, at denne nye konstellation vil blive til stor gavn for de mange danske John Deere kunder.
Det er meget præcist kunderne, der skal være i fokus, og det glæder jeg mig meget til at tage fat på sammen med mine kommende kollegaer i Semler Agro A/S.".
Ny servicechef pr. 1. marts 2016 i Semler Agro A/S, Gert Freddy Jensen.
Gert Freddy Jensen er i dag ansat i John Deere International´s afdeling i Malmø, hvor Gert Freddy Jensen fungerer som Territory Customer Support Manager for John Deere i Danmark og Sverige med servicering og rådgivning til både Semler Agro A/S og de resterende John Deere forhandlere i Danmark.
Gert Freddy Jensen har haft en lang karriere inden for landbrugsbranchen. Gert Freddy Jensen startede sin karriere ved de første 15 år at været ansat i flere danske maskinforretninger, hvor der blandt andet også blev forhandlet John Deere. Derefter blev Gert Freddy Jensen ansat som fagskolelærer på teknisk skole for danske landbrugs-/ og servicemedarbejdere.
I 1998 frem til 2012 var Gert Freddy Jensen ansat som servicechef hos den danske John Deere importør, Nellemann Agro A/S, med det samlede ansvar for koordinering mellem John Deere International, og det danske John Deere forhandlermarked. I 2012 blev Gert Freddy Jensen ansat af John Deere International som Territory Customer Support Manager for det danske og svenske marked.
Gert Freddy Jensen udtaler: "Det er en stor spændende udfordring at blive Service Manager for Semler Agro A/S, da jeg i mange år har beskæftiget mig med service af hele John Deere´s produktprogram i Danmark.
Jeg glæder mig meget til sammen med mine kommende kollegaer i Semler Agro A/S at medvirke til at gennemføre Semler Agro A/S' strategi.
Med mit store kendskab til det danske landbrugsmaskinmarked, og min mangeårige erfaring med fokus på specielt service og kvalitetskontrol samt sikring af den bedste uddannelse af personale til glæde for vores mange kunder, kan denne rejse kun blive meget spændende".
Landechef fra John Deere, Marko Borwieck udtaler:
"Med Semler Agro´s ansættelse af både vores nuværende Sales Manager for Danmark, Lars Frederik Henningsen, og vores nuværende Service manager Gert Freddy Jensen er jeg sikker på, at Semler Agro A/S fremadrettet står meget styrket på disse to områder. Som landechef for det danske John Deere marked, glæder jeg mig meget over, at det er lykkes for Semler Agro A/S at bibeholde dem begge i John Deere regi.
Fra John Deere´s side glæder vi os meget til fortsat at have tæt kontakt til både Semler Agro´s Salgsdirektør Lars Frederik Henningsen og Semler Agro´s Servicechef Gert Freddy Jensen på alle områder - nu bare fra forhandlersiden."
Adm. direktør for Semler Agro Carsten Greiffenberg udtaler:
"Jeg er meget stolt af, at to så stærke personprofiler med et meget langvarigt og meget stort kendskab til det danske landbrugsmarked har valgt at blive en del af Semler Agro A/S.Jeg er sikker på, at vi i løbet af de næste år også vil se effekten af disse ansættelser i Semler Agro A/S, og at Salgsdirektør Lars Frederik Henningsen og Servicechef Gert Freddy Jensen i spidsen for disse områder, sammen med vores medarbejdere vil sikre, at vi opnår vores mål for både markedsandele, samt vores ligeledes meget høje mål for kunde- og medarbejdertilfredshed. Da vi samtidig har en bestyrelse med meget succesfulde og professionelle erhvervsfolk, og da Semler Agro A/S ligeledes har en meget stærk ejerstruktur via Semler Gruppen, er jeg sikker på, at vi med ovenstående ansættelser tager endnu et skridt i den rigtige retning til gennemførelse af den planlagte strategi".
Bestyrelsen for Semler Agro Holding A/S og Semler Agro A/S består af:
· Bestyrelsesformand Jens Bjerrisgaard (koncerndirektør Semler Gruppen A/S)
· Næstformand Kim S. Rasmussen (vicekoncerndirektør Semler Gruppen A/S)
· Bestyrelsesmedlem Henning Siersbæk (økonomidirektør Semler Gruppen A/S)
Pressekontakt
Carsten Greiffenberg
Adm. direktør
24862410
Jens Bjerrisgaard
Koncerndirektør Semler Gruppen
4046 2030