Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/02-16   -   Pressemeddelelse

Valcon styrker toppen med erfaren leder

Camilla Huus er forfremmet fra Senior Executive Director, Operations & HR til COO hos managementkonsulentvirksomheden Valcon. Dermed styrker Valcon sin direktion med en erfaren leder, der har tung erfaring fra branchen hos bl.a Quartz.

Valcon er siden stiftelsen for 16 år siden vokset til i dag at være en kendt og stærk spiller i managementkonsulentbranchen. Virksomheden har trods høje vækstrater formået at bevare entreprenørånden fra opstarten. Det skyldes et stort fokus på at bevare den nære og tillidsbaserede tilgang til samarbejdet med kunderne men i høj grad også fokus på de interne linjer. Valcon er præget af dygtigt lederskab på baggrund af stærke værdier. Med styrkelsen af toppen med Camilla Huus får Valcon den fornødne ressource til at fortsætte den gode udvikling.

Camilla har indgående kendskab til branchen og dens udfordringer og muligheder efter en lang karriere som managementkonsulent. Vejen til COO stillingen hos Valcon har på én gang være traditionel og så alligevel ikke. Camilla har en kandidatgrad i statskundskab samt yderligere en bachelorgrad i antropologi og organisationsudvikling. Camilla udtaler selv: "Jeg valgte mine studier ud fra ren interesse. Jeg har altid været motiveret af at løse vanskelige problemer som handler om mennesker og allerhelst problemer med et strategisk eller samfundsmæssigt sigte. Det gjorde et job som managementkonsulent under og efter studierne til et oplagt valg".

Efter afslutning af studietiden som topstudent fulgte en årrække som strategikonsulent over til den anden side af skrivebordet først med ansvar for den kommercielle udvikling i ISS og efterfølgende som sales excellence ansvarlig i ISS Norden. Kombinationen af den dybe forståelse af hvordan en konsulentvirksomhed fungerer og erfaring fra hvad der skal til for at løse reelle problemer "ude i virkeligheden" gjorde Camillas profil perfekt, til at varetage en rolle som Senior Executive Director, HR and operations hos Valcon.

Når Camilla så i dag træder ind i den tunge rolle som COO, er det med en stort indblik i, hvad der kræves generelt for at udvikle konsulentvirksomheder og ikke mindst i Valcon.

"Valcon CEO Thomas Fischer siger om forfremmelsen: Valcons vækst og styrkede position i markedet giver os en god platform for, at vi tager næste skridt i vores vækstambitioner. Men en ambitiøs vækststrategi kræver en sund organisation med en god kultur, dygtige medarbejdere og styr på de indre linjer. Camilla har en stor aktie i, at vi er, hvor vi er i dag, i kraft af hendes intelligente og stringente tilgang til at styrke os som virksomhed gennem godt lederskab. Derfor er det helt naturligt, at Camilla avancerer til rollen som COO".

Selv siger Camilla om sin nye rolle: "Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at sikre, at Valcon er den bedst ledet managementkonsulentvirksomhed. Valcon er en entreprenant virksomhed med ekstrem høj faglighed og en meget mangfoldig og erfaren gruppe af medarbejdere. Jeg har en opgave i at være med til at sikre, at vi på trods af at vi i dag er en stor virksomhed, bevarer i entreprenørskabet og vores innovative tilgang til løsninger hos kunderne. Det kræver, at vi holder fast i tilliden til medarbejderne og den enkeltes dømmekraft og så samtidig tilsætter en ordentlig dosis ledelse. Det er helt klart et af mine kompetenceområder, både selv at lede og samtidig sikre, at der udøves så meget lederskab som muligt på alle positioner i Valcon".

Privat bor Camilla nord for København med sin mand og tre børn.

Pressekontakt

Annika Krogh Colombo
Marketing & Communications Director
  +45 40 82 40 44

Firma

Valcon A/S
Christianshusvej 187
2970 Hørsholm, Danmark

  +45 45 80 20 37

http://www.valcon.dk

Modtag nyheder fra Valcon A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire