Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/05-16   -   Pressemeddelelse

Alt er på plads forud for den store konference om hospitalsbyggerier



I næste uge byder Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde sammen med tre af landets regioner velkommen til den store internationale konference, The Danish Hospital Construction Projects Conference and Expo 2016, der præsenterer fire nye danske hospitalsbyggerier.

Arrangørerne bag konferencen glæder sig over at kunne meddele, at interessen for konferencen, der løber af stablen tirsdag d. 24. maj, har været overvældende stor i både ind- og udland. Konferencens 36 udstillingsstande er alle solgt, heraf har fire udenlandske virksomheder været hurtige og har købt sig ind. Også deltagerantallet på 350 rammer er tæt på at ramme maximum med kun 25 pladser tilbage.

Projektdirektør fra byggeriet af Universitetshospital Køge, Helle Gaub, ser meget frem til konferencen. Hun roser samtidig arrangørerne bag konferencen, der bliver afholdt i Comwell Conference Center Copenhagen ved København.
- Det er utrolig flot, at det på kun to måneder er lykkedes at få stablet en så stor konference på benene. Samtidig er det lykkedes arrangørerne at tiltrække både danske og internationale entreprenører, hvilket var et af formålene med konferencen. Dialogen med og mellem entreprenørerne er nemlig utrolig vigtig, fordi det er med til at sikre både bygbarhed, kvalitet og lavere risiko for alle partner, udtaler Helle Gaub.

Programmet for konferencen favner bredt. Dagen igennem vil der være en lang række spændende oplæg, der fokuserer på hospitalsbyggerierne. Samtidig vil der være rig lejlighed til networking, match making og dialog blandt de mange deltagerne i udstillerområdet, hvor man finder alt fra innovative hospitalsløsninger fra hele Europa til spændende affaldsløsninger, CTS-systemer, indendørs klimaløsninger, grønne tage, fleksible badeværelsesløsninger til hospitaler og meget mere.

På hjemmesiden http://buildingnetwork.dk/ findes en liste over udstillere, ligesom man kan læse mere om selve konferencen. På selve dagen vil de tre partnere, Copenhagen Capacity, Invest in Denmark og Building Network, være til rådighed og stå klar til at hjælpe udenlandske firmaer med at etablere sig i Danmark og finde relevante rådgivere, samarbejdspartnere og underleverandører


Relevant information

Læs mere om Comwell Conference Center Copenhagen
www.comwellconferencecopenhagen.dk

Læs mere og tilmeld dig arrangementet på
http://buildingnetwork.dk/


Billeder


Pressekontakt

Mickey Lund
Direktør
  +45 93 85 75 75

Firma

Building Network ApS
Blokhusvej 19
2680 Solrød Strand, Danmark

  +45 93 85 75 75
  +45 93 85 75 75

www.buildingnetwork.dk

Modtag nyheder fra Building Network (DK) på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire