09/03-18
-
Pressemeddelelse
Kom i dialog om kommende bygge- og anlægsprojekter i København
Der er fuld gang i byudviklingen i København, ligesom der også er planlagt mange nye spændende bygge- og anlægsopgaver i hovedstadsområdet. Er du interesseret i at høre mere om nogle af disse projekter, inviterer Building Network til et eksklusivt arrangement torsdag d. 22. marts. På konferencen har du også mulighed for at høre og tale med By & Havn, Bygningsstyrelsen, HOFOR og PLH Arkitekter
Konferencen indledes af Senior Projektleder for HOFOR A/S, Lene Nørgård Rasmussen, som fortæller om de 2 teknisk krævende skybrudstunneler ved Kalvebod Brygge og Valby, som skal ruste København mod skybrudshændelser.
Herefter fortæller direktør Søren Mølbak lidt om de kommende projekter, som PLH Arkitekter har på tegnebrættet. PLH Arkitekter arbejder for tiden med en række domicilbyggerier i ind og udland, ombygning af Amagercentret, opførsel af Bispebjerg Psykiatri og nye boliger i både Ørestad, Teglholmen og Rødovre.
Kontorchef Rasmus Jessing præsenterer Bygningsstyrelsens forventede pipeline herunder det kommende byggeri af Science & Innovation Hub på Aalborg Universitet. Bygningen skal bl.a. bestå af innovationslaboratorier, digitale værksteder, faciliteter til virksomhedssamarbejde, inkubatormiljø, kontormiljøer samt en række offentligt tilgængelige rum såsom auditorium, kantine mm
Anlægschef og havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus, runder herefter konferencen af med at præsentere udviklingen i Nordhavn og Ørestad og de kommende bygge- og anlægsprojekter, som er på vej.
Dialog og netværk
Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere samt skabe netværk til de øvrige deltagere.
Relevant information
Læs mere om konferencen
http://buildingnetwork.dk/arrangementer/kom-dialog-bygherrer-raadgivere-entreprenoerer-koebenhavn/
Læs mere om Building Network
http://buildingnetwork.dk/
Pressekontakt
Mickey Lund
Direktør
+45 93 85 75 75
Firma
Building Network ApS
Blokhusvej 19
2680 Solrød Strand,
Danmark
+45 93 85 75 75
+45 93 85 75 75
www.buildingnetwork.dk