08/04-19
-
Pressemeddelelse
Nye løsninger lyser op i dansk byggeri
Lamilux ovenlys, glastage og brandventilation valgt til markante byggerier
Udnyttelse af dagslys spiller en stadig større rolle i bæredygtigt byggeri, og nu lanceres en ny udgave af Lamilux Glasplanlys FE. Et glaselement, der lever op til høje funktionelle og æstetiske krav.
Vinduets innovative design betyder, at tilbehør som motor og strømforsyning er indbygget i rammen. Størrelserne varierer op til 2,5 x 2,5 meter, og den 4-sidede dræning af vandet forhindrer, at snavs kan samle sig på glasset med blot få graders hældning.
- Der er flere andre fordele ved vores nye løsninger til ovenlys, glastage og brandventilation, fortæller Michael Saunte fra Lamilux Nordic. – Og som danske arkitekter og entreprenører efterspørger for at få mere dagslys ind i deres byggerier.
Aalborg Universitetshospital og Falkoner Centret
Blandt de markante byggerier er det nye supersygehus i Aalborg, som indvies i 2020. Her er Lamilux glastag PR60 valgt til foyér-området ved hospitalets hovedindgang, hvor der var særligt høje krav til både snelast og brandventilations opluk.
Falkoner Centret har også valgt Lamilux til sin udvidelse, der netop er taget i brug og bringer centrets samlede areal, inklusiv Scandic Hotel, op over 33.000 m2.
Nyt oplukkefelt og brandsikre glastage
Lamilux lancerede på årets BAU-messe et nyt oplukkefelt til glastage, der sætter nye standarder for æstetik og kvalitet. Konstruktion er så flad, at oplukkefeltet stort set flugter med resten af glastaget. Samtidig isolerer elementet så effektivt, at det har opnået en Passivhus-godkendelse til klasse PhB.
Brandsikring er afgørende i bygninger, der bruges af mange mennesker. Lamilux glastaget PR60 er efter krævende tests blevet godkendt til klassifikation efter den europæisk brandmodstandsklasse REI30, og der arbejdes videre med godkendelse til REI 60 og 90.
Pressekontakt
Michael Saunte
82 82 37 00
Firma
Lamilux Nordic A/S
Englandsvej 2
4800 Nykøbing F,
Danmark
82 82 37 00
www.lamilux.dk