Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/05-16   -   Pressemeddelelse

Feriehjemmet i Ørum klar til sommergæster efter renovering



Gennem de seneste år har fondens Feriehjem i Ørum gennemgået en omfattende renovering. Værelserne er moderniseret, restauranten udvidet, terrasser sat i stand, så Feriehjemmet idag fremstår lyst og indbydende.

Feriehjemmet er et hyggeligt opholdssted, hvor man har følelsen af at komme på ferie, men som samtidig virker behageligt og hjemligt. Den store gamle villa har netop været igennem en omfattende renovering. Senest er den nye store terrasse udenfor restauranten færdiggjort, hvor man nu kan sætte sig ud og nyde dalen og naturens fred og ro.

Feriehjemmet ligger idyllisk placeret i Nordjylland, med skøn natur så lang øjet rækker. Her er rig mulighed cykel- eller vandreture i lokalområdet, som blandt andet byder på det smukke Ådalen og Ø Bakker. Der findes desuden gode mountainbike ruter placeret ved det idylliske Fussing Sø, blot en køretur i bil fra feriehjemmet. Området byder ligeledes på flere flotte golfbaner, heriblandt Viborg Golfklub. Der er et væld af udflugtsmuligheder, herunder Mønsted Kalkgruber, Randers regnskov, eller Viborg Domkirke som går helt tilbage til 1133. Er man mere til shopping og gastronomi findes der et stort udbud i både Randers og Viborg, ca. en halv times køretur fra feriehjemmet.

Faciliteter
Feriehjemmet disponerer over 7 dobbeltværelser, alle med eget bad og toilet og er velegnet til gruppeture for familier, virksomheder, sportsklubber eller institutioner. Huset har en indendørs opvarmet swimmingpool, restaurant med udsigt over Ådalen, en hyggelig pejsestue og stor gildesal i kælderen, med plads til 70 gæster. Driftspersonalet er behjælpelige med det praktiske, og køkkenpersonale tilbereder traditionelle, veltillavede danske retter. Der kan desuden tilkøbes massage og zoneterapi. Huset grænser direkte op til den frodige smukke Moesgaard Park, med et væld af smukke blomster, heraf mange georginer og flere sjældne arter af flora og fauna.

Socialt formål
Feriehjem drives delvist af midler, stillet til rådighed af Jeanne og Werner Olufsens Legat. Feriehjemmet åbent for alle og skaber, på favorable vilkår, mulighed for ferie ogrekreation i hjertet af Jylland. Feriehjemmets gæster betaler langt under kostprisen - resten betales af midler fra Legatet. Feriehjemmet har åbent fra maj til oktober. Ophold kan med fordel søges af foreninger med et socialt sigte. På grund af legatets almennyttige og almenvelgørende formål kan der efter vurdering fra bestyrelsen i nogle tilfælde bevilges fuldt betalt ferie- og rekreationsophold i hjertet af Jylland.

Pressekontakt

Mette Damgaard Petersen
  27590859
Ole Madsen
Driftsleder
  8665 2333.

Firma

Embrace
Vestergårdsvej 74 stth
2600 Glostrup, Danmark

  27590859
  27590859

http://www.embracecommunication.com/

Modtag nyheder fra Embrace på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire