02/06-16
-
Pressemeddelelse
Markedsføring: Flere ejendomsmæglere og banker køber kundeleads for at vokse
Sidste år købte finansielle virksomheder i Danmark kundeleads for 55 mio. kr. Det gjorde køb af nye kundeemner, eller performance marketing, til det hurtigst voksende område inden for online markedsføring. - Det er udsigten til nye kunder, vi ellers ikke ville have adgang til, som trækker, fortæller bankdirektør.
En af de virksomheder, som i øjeblikket oplever en voksende efterspørgsel fra især banker og ejendomsmæglere på nye kundeemner, er danske Monera ApS. Efter blot et år har fintech-portalen indgået aftaler med omkring 20 ud af landets 88 pengeinstitutter og mere end hundrede ejendomsmæglere.
Svært at måle markedsføringsværdien"ŸI øjeblikket modtager vi 100 nye kundeleads om dagen på private danskere, men det tal forventer vi vil vokse, når vi skruer op for markedsføringen i løbet af 2016 og 2017. Udviklingen viser, at de finansielle virksomheder er blevet opmærksomme på en anden og måske smartere måde at hente kunder på. Traditionelt har virksomheder været vant til at lægge millioner hos reklamebureauerne og i de senere år i onlineaktiviteter. Men mange har stadig svært ved at måle deres return on investment på deres markedsføringsbudget. Vores løsning garanterer, at kunderne ikke skal betale penge for noget, de ikke i forvejen kender værdien af. Her betaler man først, når man har fået en kunde i forretningen. Det er den helt afgørende forskel," siger Maximilian Frimmer, adm. direktør og partner hos Monera.
Monera yder private danskere gratis, elektronisk formuerådgivning, der sikrer dem mere rentable leverandøraftaler på f.eks. bank, formuerådgivning, forsikring samt køb og salg af bolig. Ud fra brugerens økonomiske situation fungerer Monera som en slags "datingportal" og formidler kontakt til finansielle leverandører som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, formuerådgivere, og mæglerkæder mv. Virksomhederne betaler kun Monera, når de får en kunde ud af samarbejdet. Dermed er risikoen for at få kunder igennem Monera minimal.
Flere køber kundeleads i fremtidenSidste år anvendte finansbranchen samlet 688 mio. kr. på online markedsføring i Danmark. Imidlertid forudser man hos Monera, at stadig flere virksomheder tilknyttet bolig- og finansmarkedet i fremtiden vil flytte budgetter over til leadskabende virksomheder, fordi de leverer konkrete, købemodne kunder med et her-og-nu-behov.
Den betragtning er man enig i hos Nybolig i Humlebæk og Odense, som begge har indgået en samarbejdsaftale med Monera.
"I stedet for selv at skulle markedsføre os og hente kunder, kan en leadvirksomhed som Monera på sigt blive det værktøj, som vi anvender til at skaffe kunder med. Vores kompetence er at vurdere og sælge ejendomme, og så kan andre med andre kompetencer i fremtiden jo passende hente kunderne," mener Thomas Jürgensen, ansvarlig indehaver hos Nybolig Humlebæk.
"I forhold til teknologi, markedsføring og den måde vi får kunder på, ændrer mæglerbranchen sig lige nu. Tingene bliver mere online. Derfor er det vigtigt at være på nye tiltag som dette. Vi har alt at vinde og ikke noget at miste," tilføjer Kim Toftdal, ansvarlig indehaver, Nybolig Odense.
Ø-sparekasse får adgang til fastlandskunderOgså hos Fanø Sparekasse, der også har indledt et samarbejde med Monera, ser man udelukkende fordele med udsigten til at hente leads udefra.
"Vi får adgang til et marked, vi kun har begrænset adgang til, fordi vi er på en ø. Hvis vi skal have kunder på fastlandet, skal vi åbne en filial der. Monera bygger bro til nye kunder, og det er markant billigere end at åbne en filial. Vi kan kun vinde på det. Hvis vi modtager leads, vi ikke har lyst til, kan vi pænt takke nej," siger direktør hos Fanø Sparekasse, Henning Balle.
Fakta: Kort om Monera Aps· Stiftet i 2015.
· Selskabet beskæftiger 4 fuldtidsmedarbejdere i København samt mere end 10 freelancere, som er tæt knyttet til selskabet.
· Derudover beskæftiger selskabet mellem 5-8 medarbejdere i Ukraine, Rusland og Indien i selskabets udviklingsafdeling.
· Selskabet ledes af direktør og stifter Maximilian Frimmer samt Lars Holdgaard som CTO.
· Selskabets bestyrelsesformand er Søren Georg Jensen, investeringschef fra SDTI A/S.
Fakta: Moneras primære kundefokus i Danmark· Landets 144 Forsikringsagenter
· Ca. 100 skades- og forsikringsselskaber
· Ca. 72 regionale og lokale pengeinstitutter
· 50 - 100 danske formuerådgivere
· 1.342 mæglerforretninger - heraf er ca. 300 selvstændige samt de syv store mæglerkæder.
· Mindre investeringsselskaber, realkreditinstitutter og pensionsselskaber
Kilde: Antallet af aktører er hentet hos Finanstilsynet
Relevant information
Få et gratis pristjek hos Monera her
https://monera.dk/
Pressekontakt
Maximilian Frimmer
Adm. direktør
7199 9845
Firma
Monera
Applebys Plads 5
1411 København K,
Danmark
71999845
www.monera.dk