14/01-21
-
Pressemeddelelse
Ventilationsvinduet er den mest bæredygtige løsning til renoveringer
To studerende på Danmarks Tekniske Universitet har fundet markedets mest bæredygtige ventila-tionssystem til renoveringsprojekter. Ventilationsvinduet fra Horn Group scorer højest på produkti-on, montage og drift.
Hvad er egentlig den mest miljømæssigt bæredygtige ventilationsløsning? Det har to bygningsin-geniør-studerende på DTU - Danmarks Tekniske Universitet - undersøgt i deres bachelorprojekt. Inspirationen kom fra Boligselskabet Sjælland, som havde brug for både nye vinduer og ventilati-on. Selskabet var stødt på det strategisk utætte Ventilationsvindue fra Horn Group og ville vide mere om løsningens miljøpåvirkning.
“Vi kan begge godt lide at arbejde med bæredygtige løsninger. Så da vi hørte om Ventilationsvin-duet hos boligselskabet, syntes vi, at det var en fed idé,” husker Amanda Flysta.
Sammen med sin medstuderende Anna Kristina Schjerbeck udførte hun derfor en grundig livs-tidsanalyse af to ventilationssystemer: Ventilationsvinduer kombineret med mekaniske aftræk i køkken og bad holdt op mod et mekanisk, balanceret ventilationsanlæg. Analysen afdækkede blandt andet de to systemers aftryk på global opvarmning, forgiftning af drikkevand, forbrug af knappe ressourcer og flere påvirkninger i det enkelte systems levetid.
Lang levetid uden service
Ventilationsvinduer vandt i renoveringsprojekter, fordi de ikke i sig selv kræver energi i driften og har en forventet levetid på 40 år uden udskiftninger. Det mekaniske ventilationsanlæg forventes kun at holde 13,3 år på trods af løbende service og skift af filter.
“Driften er afgørende i opgørelsen, hvor vi blandt andet ser på energikilden. Strøm til ventilations-anlæg kan ikke i dag komme fra 100% grøn energi, og de mekaniske løsningers del-elementer må forventes at gå i stykker i deres levetid,” siger Anna Kristina Schjerbeck.
Amanda Flysta og Anna Kristina Schjerbeck er nu i gang med at tage kandidatuddannelsen til bygningsingeniør på DTU. I deres studiejob hos det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt A/S har de holdt kontakten med Horn Group, fordi de nu er i gang med at indarbejde den mest bæredygtige ventilationsløsning i renoveringen af et lægehus.
“Her sammenligner vi effekten og behovet i de forskellige rum. Ventilationsvinduer er gode nok til at levere grundventilationen i lægehuset,” siger Anna Kristina Schjerbeck.
Yderligere info:
Amanda Flysta, kandidatstuderende, DTU, s173816@student.dtu.dk
Peter L. Clausen, direktør, Horn Group, plc@horngroup.dk, 40 38 94 24
Pressekontakt
Peter Clausen
40 38 94 24