19/07-23
-
Pressemeddelelse
Nyt festkoncept afløser ”gadefest” på Det Fedtede Hjørne i Hornbæk i Uge 30
Det Fedtede Hjørne introducerer i samme weekend, hvor Hornbæk Havnefest afholdes, et nyt festkoncept for personer over 21 år. Politiet, Nordsjællands Park & Vej og Bevillingsnævnet i Helsingør Kommune har givet afslag til at lukke det kendte hjørne af for kørende trafik, og dermed bliver der ikke nogen ”gadefest” i år.
Det bliver nye tider på Det Fedtede Hjørne den 28-29. juli, hvor Hornbæk Havnefest 2023 afholdes. Det har ellers udviklet sig til en tradition, at hjørnet denne ene weekend om året har været spærret af for biler og har budt på en større ”gadefest” med blandt andet en scene med DJ, som alle kunne komme og lytte til. Sådan bliver det ikke i år! Politiet, Nordsjællands Park & Vej samt Bevillingsnævnet i Helsingør Kommune har i år givet afslag på at lade hjørnet afspærre den pågældende weekend for biler. Budskabet er vigtigt at få spredt, så den store gruppe af mennesker ikke går forgæves, da der ikke bliver nogen ”gratis gadefest” i år.
For Det Fedtede Hjørne betyder det, at arrangementerne fredag den 28. juli og lørdag den 29. juli gribes anderledes an end hidtil. Det vil i år på disse dage, som altid, være muligt for alle at købe mad og drikkevarer i madboderne og baren frem til kl. 21. Herefter tømmes pladsen, og der sættes hegn op, hvorefter pladsen genåbner til en festaften for personer over 21 år med DJ-arrangement, lysshow og bar. Det vil koste 50 kroner at komme ind til festen. Billetter kan købes ved indgangen. Gæster skal være forberedt på at skulle vise ID, og man vil ikke kunne forlade pladsen og komme ind igen uden at skulle betale ny entré.
På Café Det Andet Hjørne, som hører til Det Fedtede Hjørne, vil der den 28. og 29. juli blive afholdt VIP-arrangementer. Her vil gæster kunne reservere bord og få et VIP-armbånd udleveret, som også giver fri adgang til hele festen på Det Fedtede Hjørne den pågældende dag.
Onsdag og torsdag 26.-27. juli 2023 i Uge 30, vil der være musikarrangementer fra kl. 16 og normale åbningstider på Det Fedtede Hjørne.
”Vi ser frem til at holde en fantastisk Uge 30 på Det Fedtede Hjørne. Vi har fået nye betingelser, og det har foranlediget os til at tænke nyt”, siger indehaver Søren Purup.
***
FAKTA:
2023-program i Uge 30 på Det Fedtede Hjørne i Hornbæk:
ONSDAG kl. 16.00-00.00 - fri adgang for alle frem til kl. 21.00 - herefter kun adgang for personer over 21 år
16:00 - 18:00 Sylvester Virtus
18:00 - 22:00 WALTHER
22:00 - 00:00 DJ Lee & Gjøl
TORSDAG kl. 16.00-00.00 - fri adgang for alle. Efter kl. 21.00 kun adgang for personer over 21 år
16:00 - 19:00 DJ Katrine Ring
19:00 - 22:00 BASF
22:00 - 00:00 Dj Lee & Gjøl
FREDAG kl. 16.00-02.00 - fri adgang for alle frem til kl. 21.00
Efter kl. 21.00 kun adgang for personer over 21 år. Entré 50,- kroner
16:00 - 19:00 DeeJay Camie & Miss Sofie
19:00 - 22:00 Anders Ponsaing
22:00 - 00:30 GJOL
00:30 - 02:00 Baltzer
LØRDAG kl. 16.00-02.00 - fri adgang for alle frem til klokken 21.00.
Efter kl. 21.00 kun adgang for personer over 21 år. Entré 50,- kroner
16:00 - 18:00 DJ Lee
18:00 - 20:00 Bogdan
20:00 - 22:00 DeeJay Camie & Miss Sofie
22:00 - 02:00 DJ Lee & Gjøl
Bordreservation til VIP-arrangement på Café Det Andet Hjørne - kontakt mobil 6040 8155
Praktisk info:
Indehaver af Det Fedtede Hjørne og Café Det Andet Hjørne, Søren Purup, står til rådighed for interview.
Kontakt Søren Purup:
Øresundsvej 2
3100 Hornbæk
Email: spu@mothergoose.dk
Direct: +45 6040 8164
Pressefoto: Det Fedtede Hjørne
Relevant information
Det Fedtede Hjørne - Facebook-side
https://www.facebook.com/detfedtedehjoerne
Det Fedtede Hjørne - hjemmeside
https://detfedtedehjørne.dk
Pressekontakt
Lotte Lund
Journalist, presserådgiver, M.A.
24244943
Firma
Lotte Lund Media Lab
Johannes Ewalds Vej 6
3100 Hornbæk,
Danmark
+45 - 24 24 49 43
http://lottelund.dk/