13/06-16
-
Pressemeddelelse
Odense It-Virksomhed har stor succes med mobilbilletter
For godt tre uger siden lancerede Midttrafik deres nye app, som for første gang muliggør køb af kontantbilletter, klippekort og fastprisprodukter via en smartphone i hele Midttrafiks område. Mere end 30.000 har allerede hentet den nye app - og med over 100.000 solgte billetter på bare tre uger er den nye mobilbetalingsløsning kommet rigtigt godt fra start...
Populært kortsalg i lommen
Med lanceringen af Midttrafik app er det slut med at hive mønter op af lommen eller finde et krøllet klippekort frem, hvis man skal betale for en billet i Midttrafiks busser. »Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde kunderne en mobilbetalingsløsning. Mange kunder har efterlyst muligheden for at betale med telefonen, fordi de oplever, det vil gøre deres rejse nemmere.«, udtalte vicedirektør Mette Julbo ved frigivelsen af app´en, og det har da også vist sig, at den nye betalingsløsning hurtigt er blevet populær.
IT-virksomhed med stor erfaring
At brugerne hurtigt har taget den nye app til sig, skyldes ifølge deres egne udsagn at den er "dejlig nem og overskuelig" samt "fungerer rigtigt godt og virker brugervenlig". Og det er sød musik i ørene på Kofoed & Co der, i tæt samarbejde og dialog med Midttrafik, er firmaet bag udviklingen af den nye app. For selvom udviklingen af den nye app er baseret på en bred og mangeårig erfaring med design af brugervenlige og intuitive brugergrænseflader, er slutbrugerens accept af den nye app naturligvis helt essentiel.
»App'en er blevet rigtig godt modtaget af Midttrafiks kunder, når det lykkedes, så giver det hele mening.«, udtaler Direktør Christian Meisner Kofoed.
Innovativ mobilbetaling
Brugervenlighed handler dog ikke kun om et intuitivt design, men også om hvordan smartphonen reelt fungerer som betalingsmiddel via den nye app. Og her kommer Midttrafik deres kunder i møde med flere initiativer, som skal sikre et særligt nemt og hurtigt billetkøb.
- MobilePay
Teknologien er blandt andet kendt fra DSB's billet app og Post Danmarks Mobilporto app - og tilbydes nu også som betalingsform i Midttrafik app. Som den førende danske betalingsløsning er MobilePay nu at finde på over tre millioner danskeres smartphones, hvorfor en integration med netop denne betalingsløsning var et stort ønske under udviklingen af Midttrafik app. Og det har da også vist sig at være en populær mulighed, som hele 75% af Midttrafiks kunder vælger at benytte sig af. For kunden er MobilePay en velkendt og nem betalingsløsning, hvor switchet mellem transaktionen - selve købet - er gjort så gnidningsløst muligt. Kunden sendes automatisk over i MobilePay-appen, hvor betalingen gennemføres, hvorefter man returneres til Midttrafik. Midttrafik app switcher således ubesværet imellem MobilePay som betalingsløsning og billettransaktionen hos Midttrafik, hvilket gør det ekstra nemt for kunden hurtigt at købe en billet.
- Mine favoritter
Genkald turen hjem til mormor eller din arbejdsplads: markér en mobilbillet som "favorit" og få derved mulighed for at genkalde den samme billet med blot et enkelt klik. Billettens dato og tid skiftes automatisk til det nye tidspunkt for genkaldelsen, hvorfor der er tid at spare på en billet med "favorit-status".
Godt fra start
Som tallene indikerer, har brugerne taget rigtigt godt imod den nye Midttrafik app. Der lyttes dog opmærksomt til feedback fra brugerne, som kan inspirere til nye funktioner og forbedringer. »Vi ser frem til at udvikle løsningen, sammen med kunderne og Midttrafik« afslutter Christian Meisner Kofoed.
Fakta
 +30.000 downloads af Midttrafik app
 +25.000 har oprettet en brugerprofil
 +9.000 solgte klippekort
 +14.000 solgte enkeltbilletter
 75% af alle transaktioner foretages via MobilePay
Hvad siger brugerne?
Anmelder på App Store: "Fedt med digitalt klippekort! Lækkert med kortsalg i lommen"
Anmelder på App Store: "Ikke mere pap til mig. Kan langt om længe købe mine klippekort digitalt. Appen er nem og intuitiv, og dejligt med MobilePay integration..."
Anmelder på Google Play: " Super app. Bye bye rejsekort Fungerer rigtig godt og virker brugervenlig. Effektiv og ligetil..."
Kofoed & Co
Kofoed & Co er en IT-virksomhed, beliggende i hjertet af Odense, som har stor erfaring med at udvikle nyskabende mobile løsninger. Kofoed & Co stod bag Danmarks første mobile billetteringssystem og har udviklet mobilbilletter til adskillige trafikselskaber.
Relevant information
Pressekontakt
Christian Meisner Kofoed
Direktør
(+45) 25 38 77 76
(+45) 25 38 77 76
Firma
KOFOED & CO. ApS
Rosenbæk Torv 1, 4.
Odense C,
Danmark
26183621
26183621
www.kofco.dk