Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-17   -   Pressemeddelelse

Sælg bilen med sommerrabat og køb ny bil dagen efter



Autocom, Danmarks førende online bilauktion, er i sommerhumør og nedsætter for en periode gebyret for Totalservice til kun 1.500 kroner. Så kan den gamle bil hurtigere blive solgt og en ny komme i carporten.

Sommerdækkene er slidte, og bilen trænger til det helt store eftersyn. Det nyeste sikkerhedsudstyr mangler måske, og brændstoføkonomien er ikke på niveau med moderne bilers. Desuden venter der måske en flere uger lang bilferie forude. Og den skal ikke rammes af problemer med en slidt bil, der pludselig bryder sammen. Med andre ord er der masser af gode argumenter for at skifte bil nu. Og det vil Autocom, Danmarks ældste og førende online bilauktion, nu bakke op om med et godt tilbud.

- Vi nedsætter gebyret på Totalservice fra 2.500 kroner til 1.500 kroner, hvis man booker senest 14. juli. Men jeg vil opfordre alle til at bestille så tidligt som muligt, så der ikke opstår en lang ventetidskø efter den dato, fortæller Peter Boesen, der er teamchef hos Autocom.

Bedre bud på bilen med Totalservice
Hvad er så Totalservice? Det er en ydelse, der gør det lettere at sætte sin bil på auktion, og den får lokket flere bilforhandlere til at byde på bilen - og byde højere. De mange tusinde bilforhandlere, der bruger Autocom, ved nemlig, at når der er tilkoblet Totalservice, så er bilen beskrevet korrekt af Autocoms specialister. En af dem er konsulent Søren Ulrik Hansen, der har set og beskrevet 10.000 biler og andre køretøjer i sine knap 10 år i jobbet. De eneste steder, han ikke har været, er på Bornholm og i Skagen. Og småøerne, naturligvis.

- Jeg hjælper folk, der enten er gået i stå, ikke orker, ikke er i stand til eller ikke har tid til at beskrive bilen, fotografere den og lægge den på auktionen. Og det er ikke den eneste fordel, sælgerne får. Autocom står for al dialog med byderne, til bilen er solgt, og vi kan sørge for, at køberen deponerer købesummen hos Autocom. Vi kan også sørge for, at eventuel restgæld bliver betalt, fortæller han.

Køb ny bil dagen efter
En af de store fordele ved at benytte Autocoms online bilauktion er, at man ikke kun får én forhandlers pris på den brugte bil. Der er mange, der kappes om den, hvilket giver den ægte markedspris. Andre fordele er hurtigheden og muligheden for at købe den næste bil kontant:

- Når først auktionen kører, kan der gå ned til 24 timer, ført bilen er solgt. Herefter henter køberen bilen, man får sine penge og kan derefter gå til forhandleren og bede om en god pris på drømmebilen i en ren kontanthandel, siger Peter Boesen.

Totalservice er en landsdækkende service, men Autocom kan ikke love, at konsulenterne kan nå at komme ud i alle kroge af kongeriget, da tilbuddet ventes at give ekstraordinær travlhed.

Billedtekst:
Konsulent Søren Ulrik Hansen fra online bilauktionen Autocom er klar til at rykke ud med Totalservice til rabatpris, hvis det bestilles inden 14. juli.

Relevant information

Autocom.dk online bilauktion
http://autocom.,dk


Pressekontakt

Thomas Friis Pedersen
Direktør
  +45 70 20 16 61
  +45 21 83 18 30
Finn Arne Hansen
Journalist
  +45 30 36 39 19
Peter Boesen
Teamchef
  +45 63 14 70 32

Firma

Autocom
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  +45 70 20 16 61

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater