Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-16   -   Pressemeddelelse

Nyt mentalt stimulerende hundelegetøj kan afhjælpe adfærdsproblemer



Adfærdsproblemer er årsagen til, at mange hunde aflives, men med korrekt mental træning og aktivering kan mange af disse adfærdsproblemer forebygges. Pet-Pocket® er et nyt produkt, der hjælper hunden til aktivering, stimulerer dens naturlige instinkter og træner dens mentale udvikling.

Når hunden ikke opfører sig pænt eller fylder for meget i familien, vælger mange danskere at få den aflivet. Hvert eneste år bliver op mod 9.000 raske hunde aflivet i Danmark, heraf 5.000 alene på grund af adfærdsproblemer. Denne statistik vil grundlæggeren af Pet-Pocket® Frank Espensen gøre op med. Han har gennem research og samarbejde med hundeejere og dyreadfærdsspecialister udviklet et unikt produkt, der kan stimulere hundens naturlige instinkter og aktivere den i en sådan grad, at den bliver mere afbalanceret og omgængelig.

Hunde skal stimuleres mentalt

Frank Espensen oplevede gennem sin research, at mange hunde får lange gå ture og masser af motion, men ikke i lige så høj grad mental stimulering. Hunde har behov for både den fysiske og den mentale motion, hvorfor det er vigtigt at stimulere dens hjerne og arbejde med at udvikle dens færdigheder. Det er et behov, som ligger dybt i hundens instinkter, og den skal derfor bruge sine mentale færdigheder for at den føler sig naturligt træt.

Mental stimulering er ikke blot til gavn for ejeren, idet hunden bliver mere afslappet, det gavner også hundens motivation overfor nye indtryk og uvante situationer. Dyreadfærdsspecialist Dorthe Odefey udtaler: "Når du kommer i gang med at lege og mentalstimulere din hund, så bliver den udfordret og forstærket i sine færdigheder. Jeg anbefaler som regel 30-45 minutters mental træning med hunden hver dag, og det kræver oftest hundeejerens tilstedeværelse og facilitering af legen. Desværre føler mange hundeejere, at de ikke har tiden til den mentale træning, hvorfor mentalt stimulerende legetøj som Pet-Pocket® kan være et godt supplerende redskab."

Pet-Pocket® er ren hjernegymnastik for din hund

Frank Espensen har udviklet Pet-Pocket® til at imødekomme både hundens behov for stimulering samt gøre det lettere for hundeejere at facilitere den mentalt stimulerende leg. Pet-Pocket® er et stykke legetøj med lommer til godbidder, som hunden åbner gennem leg og derved bliver belønnet for sin indsats. Hunden bruger snuden, tænder eller poter til at åbne lommerne med, og optræner derved koordination og delvis kropskontrol. Pet-Pocket® er for alle hunderacer, og findes i et væld af udgaver, som kan bygges sammen til lige præcis det udfordringsniveau, der passer til din hund.

Pet-Pocket® er lavet af læder og fødevaredug, som begge er produkter der stilles høje krav til, og de er tilmed fri for ftalater og anden skadelig kemi. Pet-Pocket® er derfor et godt og ualmindeligt slidstærkt produkt, du trygt kan give din hund - også når du ikke er hjemme. "Pet-Pocket® er et godt redskab til aktivering af hunden når du ikke er hjemme, det giver mulighed for ekstra mental udfordring, og så er hunden beskæftiget med et godt og solidt legetøj, frem for dine hjemmesko." udtaler Dorthe Odefey.



Relevant information

Pet-Pocket fakta

Billeder


Pressekontakt

Glenn Røn Bjerg
Salgsdirektør
  92 44 34 01
Frank Nelson Espensen
Indehaver
  27 21 77 88

Firma

Pet-Pocket
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg, Danmark

  92443401

www.pet-pocket.dk

Modtag nyheder fra Pet-Pocket DK på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater