02/10-17
-
Pressemeddelelse
Grønttorvet - hjemsted for urban gardening
Væksthuse, plantekasser og bede er en del af det nye byggeri Hortensia Hus ved Grønttorvet. På toppen af huset er der opført et stort beplantningsareal, hvor beboerne selv skal stå for at holde tagterrassen grøn
At dyrke planter og bede i væksthuse midt i byen, bedre kendt som urban gardening, kræver engagement og interesse. De nye beboere på Grønttorvet er klar til at få grønne fingre, når området på taget ved de 150 m2 store væksthuse i Valby skal forblive grønt.
To tredjedele af beboerne er flyttet ind i Grønttorvets første ejendom, Hortensia Hus. Siden beboerne flyttede ind, har de sendt nysgerrige blikke efter tagterrassen, hvor håndværkere har været i gang med at færdiggøre ejendommens væksthuse.
- Væksthusene er etableret ud fra ambitionen om at skabe en grøn oase, hvor beboerne kan samles, inspireres og få jord under neglene. Normalt glider vi ud af et byggeprojekt, når nøglerne er overdraget til de nye beboere, men Grønttorvet er jo en helt speciel bydel - også for os. Derfor vil vi gerne hjælpe processen på vej ved at etablere et taghavelaug, som beboerne selv overtager 100 procent, når de er flyttet ind, sagde Stig Nørnberg, der er teknisk direktør for FB Gruppen A/S.
Beboerne favner fællesskabet
Thomas og Christine, der sammen har Laurits på 3 år, ser frem til at kunne passe det grønne areal på toppen af Valby i fællesskab med resten af beboerne i bygningen. Familien flyttede ind i Hortensia Hus i juli måned i år og er nogle af de første indbyggere i Grønttorvet.
- Vi kommer tidligere fra en lejlighed på Nørrebro og har ingen erfaring med haveliv og det at dyrke planter og bede. Det glæder vi os til at prøve kræfter med. Samtidig er fællesskabet vigtigt, ligesom vi ønsker at være med til at bibeholde, at ejendommen er pæn og holder sig godt, siger parret og ønsker, at deres dreng skal få en større forståelse for planter med væksthuset:
- Nu har vi også fået lille Laurits, og her på Grønttorvet vil vi gerne påvirke ham til at synes om udeliv, og dét at dyrke grønt er sjovt, siger Thomas, der samtidig afslører, at parret har tilmeldt sig det fælles plante-laug, som er etableret for Hortensia Hus.
Plantedag med stor interesse
Forleden fik beboerne endelig muligheden for at indvie tagterrassen, da projektudvikler FB Gruppen og bygherre PKA inviterede til plantedag på taget af Hortensia Hus.
Tæt på 60 beboere deltog på plantedagen, der var sat i værk for opstart af væksthuse, plantekasser og bede, som ejendommens beboere selv skal drive gennem såkaldte plante-laug.
Næste plantedag i Hortensia Hus holdes den 4. oktober, hvor bedene i gårdrummet beplantes.
Om Grønttorvet
På det historiske område i Valby, der tidligere husede Københavns Grønttorv, opfører FB Gruppen over de næste fire år 2.200 blandede boliger, heriblandt ejer-, andels- og privat samt almen boligudlejning. Ambitionerne for den nye bydel er at opnå en blandet beboersammensætning, og der opføres derfor både familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger, ligesom der kommer lejligheder samt rækkehuse og byhuse med små haver. I midten af bydelen anlægges en spiselige park på 23.000 kvadratmeter, hvor dele af de gamle auktionshaller vil blive integreret for at hylde områdets historiske betydning. I den nye bydel får beboerne masser af grønne områder og et stort fælleshus til leg, afslapning og oplevelser. Herudover vil underjordiske parkeringspladser sikre, at bydelen bevarer sit grønne islæt.
Fakta
- I april 2016 forlod gartnere og blomsterhandlere det gamle Grønttorv, der åbnede i 1958
- Grønttorvet bliver en helt ny bydel, baseret på en byplan fra tegnestuen Werk (tidligere Polyform)
- Arealet er på 150.000 kvm (svarende til 22 fodboldbaner)
- Planerne omfatter 90 pct. boliger fordelt på 2.200 blandede enheder - bl.a. lejligheder, rækkehuse og fire højhuse
på 50-80 meter. Salgspriser og lejeniveauer bliver attraktive i forhold til andre nye bydele
- Derudover kommer to børneinstitutioner, butikker, cafeer og kontorer
- Bydelen får en park på 23.000 kvadratmeter, hvor elementer fra den store auktionshal bevarer de historiske rødder
- Byggeriet ventes at strække sig over fire år og beløbe sig til mindst fem milliarder kroner
- Bydelen bliver betjent af stationerne Vigerslev Allé med S-tog (Ringbanen) og Ny Ellebjerg med flere S-togslinjer samt regionaltog (fra 2018/19) og Metro (fra 2023)
Relevant information
Grønttorvet
http://www.groenttorvet.dk
FB Gruppen
http://www.fbgruppen.dk
Pressekontakt
Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør
26897020