Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-18   -   Pressemeddelelse

FB Gruppen A/S afleverer projekter præcist og forbedrer indtjeningen

Projekt- og ejendomsudviklerkoncernen FB Gruppen A/S har i 2017 afleveret over 340 boligenheder til tiden. Samtidig har koncernen igangsat projekter med over 450 boligenheder, der afleveres i 2018. Den præcise styring og konstante fokus på høj kvalitet holder FB Gruppen på omsætningsplanen og forbedrer koncernens indtjeningsmargin i tråd med forventningerne.

Med en omsætning på over en halv milliard følger projekt- og ejendomsudvikleren FB Gruppen A/S minutiøst sin strategiske udviklingsplan for det regnskabsår, der netop er afsluttet. Koncernens omsætning var godt 504 mio. DKK, og årets resultat efter skat var 85 mio. DKK. Helt i tråd med den detaljerede procesplan for igangsætning og aflevering af projekter henover koncernens flerårige planperiode er 2017-omsætningen faldet i forhold til 2016, mens resultatet er en forbedring af koncernens indtjeningsmargin i forhold til 2016. Boligprojekterne resultatføres primært ved aflevering, og koncernen har en række boliger, som er igangsat i 2017, men først afleveres i 2018, og derfor alene belaster balancen, men ikke påvirker resultatet.

FB Gruppens koncernbalance udgjorde pr. 31.12.2017 1.600 mio. mod 1.011 mio. i 2016, hvilket bekræfter den vækst, der er i koncernen. Moderselskabets balance udgør 240 mio. og heraf udgør egenkapitalen 211 mio. Egenkapitalen er dermed forbedret med godt 47 mio. DKK i forhold til 2016.

Indtjening sikrer fortsat fokus på kvalitet
Trods vækst i antal igangsatte og afleverede projekter har FB Gruppen konstant fokus på kvalitet og æstetik i sine byggerier. Koncernen har siden etableringen i 2003 høstet priser og anerkendelser for flere projekter. I det forgangne regnskabsår modtog FB Gruppen således Frederiksberg Kommunes pris ”Bygningspræmiering 2017” for sit projekt Thurøhus, der blev anerkendt for både at respektere det historiske bymiljø og for at spille op til Godthåbskirkens skulpturelle profil.

- Det er ekstremt vigtigt for os, at alle involverede - lige fra arkitekten til den projekterende og de udførende - holder fokus på kvaliteten i vores byggerier. Beboerne skal være tilfredse og stolte af at bo i en af vores boliger. Selvom vi er inde i en vækstperiode, og der er pres på alle faser i byggeriet fra skitser over materialeleverancer til nøgleoverdragelse, må der ikke skæres hjørner, fastslår adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen A/S.

Aflevering til tiden og uden mangler
I 2017 afleverede koncernen over 31.000 kvadratmeter fordelt på tæt ved 340 boligenheder, og i 2018 forventer koncernen at aflevere over 46.000 kvadratmeter. Blandt de afleverede projekter er 56 boliger i Køge. Herudover er godt 26.000 kvadratmeter med 261 lejeboliger og 18 ejerlejligheder i Valby færdiggjort og overdraget til køber. Alle byggerier, der i 2017 er solgt som lejeboliger, er udlejet. Samtlige boligenheder i 2017 er afleveret med ingen eller meget få mangler, helt i tråd med koncernens værdi.

- Vi arbejder altid ud fra en filosofi om, hvordan vi selv vil have det, når vi køber en ny bolig, en ny bil eller noget andet værdifuldt, som vi har glædet os til at tage i brug. Selvfølgelig kan der være ting, der skal justeres med avanceret ejendomsteknik eller praktiske detaljer, der lige skal på plads i forbindelse med parkering eller beplantning. Men selve boligen skal være i orden. Det er et krav fra os til vores samarbejdspartnere, så de mennesker, der skal flytte ind i boligerne, altid får en god oplevelse, fortæller Hans-Bo Hyldig, der trods de seneste års vækst fastholder princippet om, at det altid er en medarbejder fra FB Gruppen A/S, der overdrager nøgler til de nye beboere og byder velkommen i det nye hjem.

Bæredygtighed såvel miljømæssigt som økonomisk
FB Gruppen arbejder så miljøvenligt som muligt i forbindelse med nedrivning, materialevalg og byggeri, ligesom der udelukkende arbejdes med entreprenører og håndværkere, der opererer efter danske overenskomster. I 2018 forventer FB Gruppen at færdiggøre over 40.500 kvadratmeter byggeri, og herudover igangsættes nye byggerier på godt 100.000 kvadratmeter. Af disse er godt 85 % solgt.

Udvidelse af bestyrelsen
Årsregnskabet blev godkendt på koncernens generalforsamling den 17. april 2018. Her blev tidligere borgmester i Odense, Anker Boye, samtidig blev valgt til bestyrelsen, som herudover består af formand Per Søndergaard Pedersen samt Hans-Bo Hyldig, Stig R. Nørnberg og Michael Vinther.

Fakta om FB Gruppen A/S
• FB Gruppen A/S har fokus på boliger, som alle kan være stolte af. Lige fra udviklerne og arkitekterne over entreprenørerne og håndværkerne til beboerne og naboerne.
• Koncernen udvikler i gennemsnit flere end 500 boliger om året og holder fast i principperne om kvalitet og det menneskelige aspekt, hvor æstetik og bæredygtighed i design og materialevalg vægter højt. Det gælder såvel i den enkelte bolig som i ejendommen og hele bydelen, som boligerne skal være en del af. Denne tilgang har sikret FB Gruppens byggerier fire arkitekturpriser og anerkendelser.
• Siden etableringen i 2003 har FB Gruppen A/S udviklet projekter i København, Holbæk, Roskilde, Hvidovre og Køge. Et af de større, igangværende projekter er omdannelsen af det historiske Grønttorv i Valby til en ny, grøn bydel. Her opføres 2.200 blandede boliger tillige med institutioner og erhverv samt en 23.000 m2 stor park i midten af området. Koncernen arbejder ud fra en konservativ vækststrategi med fokus på soliditet og stabilitet, der bl.a. sikres gennem mangeårige relationer til samarbejdspartnerne.


Relevant information

Læs mere på
http://www.fbgruppen.dk


Billeder


Pressekontakt

Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør
  26897020

Firma

FB Gruppen A/S
Paradisæblevej 4, 5 sal
2500 Valby, Danmark

  33 86 20 20

https://www.fbgruppen.dk/

Modtag nyheder fra FB Gruppen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater