Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-18   -   Pressemeddelelse

Københavns grønne hjerte er nu plantet i Valby

De første af 250 spiselige træer i Københavns nye 23.000m2 store park blev torsdag plantet i Grønttorvsparken i Valby. Sammen med formanden for lokaludvalget Michael Fjeldsøe, projektudvikler FB Gruppens adm. direktør Hans-Bo Hyldig og repræsentanter fra startede borgmester Ninna Hedeager Olsen det grønne hjerte, der skal binde den nye bydel sammen

På det historiske Grønttorv i Valby spirer lige nu en ny bydel frem, der bindes sammen af en 23.000 m2 stor park omkranset af 2.300 boliger. Siden første spadestik i 2016 er 568 af dem allerede taget i brug og ikke alene inde i boligerne er der liv. Der er også liv på tagene i taghaverne og i væksthusene, hvor beboerne er samlet i laug, der tager sig af krydderurter og planter.

Rammen om fællesskaber
Den første café er åbnet, og inden længe åbner det første fælleshus med lokaler, der sammen med de mindre fælleshuse rundt om i bydelen, giver beboerne mulighed for at samles i fællesskaber. Byrummene er således ved at blive etableret i den nye, grønne bydel, som projektudvikleren FB Gruppen A/S står bag.
- Som bygherre udvikler vi Grønttorvet med hjertet. Hjertet giver energi og liv til bydelen. For uden liv ingen bydel. Det er livet mellem husene, i gårdene og i den nye park, der skaber den gode bydel. Parken er Grønttorvets grønne hjerte. Og det er i dag, vi sætter hjertet i gang, sagde adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen A/S i sin tale ved ceremonien torsdag formiddag, hvor beboere, gartnere og politikere var mødt op for at plante de første seks træer.

Park etableres i to etaper
- I dag er det blommetræer vi planter. De efterfølges af æble og pæretræer her i den sydlige del. Den nordlige del af Grønttorvsparken, der hvor der fortsat står noget af den gamle Grønttorvshal, etablerer vi i 2021. Vi ser frem til at høste de første frugter næste efterår. Og lad os så komme i gang med at plante.

Borgmester var hjertestarter
Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) var inviteret til at plante det første træ.
- Det fantastiske ved Grønttorvet er de fællesskaber, der spirer herude. Sammenhængskraften i bydelen er allerede tydelig, og jeg er sikker på, at den vil styrkes endnu mere i de kommende år. De blandede boliger med ejer, lejer og andel skaber mangfoldighed og sjæl. Det er godt for København med flere grønne områder. Jeg er rigtig glad for, at jeg sammen med repræsentanter for beboerne har fået mulighed for at plante liv, der vil vare i generationer. Til lykke med den nye park, sagde Ninna Hedeager Olsen.

Formanden for Valby Lokalråd, Michael Fjeldsøe fra SF plantede det næste træ og glædede sig over den åbenhed, som Grønttorvet indbyder til.
- Parken er ikke kun Grønttorvets park, den er åben for alle i Valby. Parken med de mange træer og buske vil ligesom væksthusene i bydelen danne rammen om sociale fællesskaber og relationer mellem mennesker i alle aldre. Det styrker os som samfund og som mennesker, sagde Michael Fjeldsøe.

En repræsentant fra hvert af de seks byggerier, der allerede er taget i brug på Grønttorvet plantede hver et træ. Det var repræsentanter Iris Hus, Hortensia Hus, Dahlia Hus, Amaryllis, Lathyrus, Geranium rækkerne, der også fik engageret assistance fra små hjælpere, som med deres små skovle bidrog til ceremonien.

Parkens tre greb: Plantage, Plæne og Promenade
Det var arkitekterne fra 1:1 Landskab, der i 2016 vandt det parallelopdrag, som var udskrevet for at finde det bedste forslag til den nye park. Bedømmelsesudvalget lagde dengang vægt på, at vinderforslaget formår at integrere områdets historie med en tydelig fremtidsvision.

Fakta om Grønttorvsparken
• Der er i 1:1 Landskabs vinderforslag lagt vægt på valg af træer og beplantning med spiselige frugter, nødder og bær, og på en lang blomstrings- og høstperiode. Desuden bevares en del af den eksisterende konstruktion fra den gamle torvehal som et historisk element, så områdets historiske rødder som markedsplads for frugt og grønt også vil kunne mærkes i fremtidens bydel.
• Parken har tre strategiske greb: Plantagen, Plænen og Promenaden. Plantagen bliver beplantet med træer med spiselige frugter til fri benyttelse for områdets beboere og besøgende. Plænen vil være parkens grønne åbne græsflade og tilbyder muligheder for et rekreativt liv med plads til både større aktiviteter og til ro og afslapning. Promenaden er et solrigt urbant strøg, der forbinder park og omkringliggende pladser, fortæller arkitekt Jacob Kamp fra 1:1 Landskab.
• 1:1 Landskab er et landskabsarkitektfirma med base i Valby, ledet af landskabsarkitekterne Jacob Kamp og Trine Trydeman.

Fakta om FB Gruppen A/S
• Siden 2003 har FB Gruppen i en række byer i Hovedstadsområdet udviklet og bygget flere end 2.500 indflytningsklare boliger, der er til at betale.
• Gennem transparente processer har koncernen fulgt flere end 10.000 boligejere og –lejere gennem en transparent proces til et nyt hjem
• Koncernen har fokus på kvalitet i byggerierne, herunder materialevalg og det økonomiske fundament, og bygger kun boliger, de selv vil bo i. Flere af byggerierne har modtaget arkitekturpriser.
• I disse år omdanner byggekoncernen det historiske Grønttorv i Valby til en helt ny, grøn bydel med 2.300 blandede boliger til en værdi på tæt ved fem milliarder DKK. Centrum af bydelen er en 23.000 m2 stor park med spiselige træer og buske.
• FB Gruppen arbejder sammen med en fast kreds af arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere, så kvalitet og kontinuitet sikres. Koncernen er kendt for at aflevere boliger til den aftalte tid.



Relevant information

Indvielse af Grønttorvsparken
https://www.youtube.com/watch?v=hyFZmPpEWnc


Billeder


Pressekontakt

Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør
  26897020

Firma

FB Gruppen A/S
Paradisæblevej 4, 5 sal
2500 Valby, Danmark

  33 86 20 20

https://www.fbgruppen.dk/

Modtag nyheder fra FB Gruppen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater