Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-20   -   Pressemeddelelse

Invesco Real Estate og FB Gruppen indgår ny ejendomshandel



FB Gruppen A/S omdanner i disse år Grønttorvet med stærkt fokus på bæredygtighed og fællesskaber til et prisvindende og moderne boligområde, der vil rumme 2.700 boliger i 2021. Invesco Real Estate har af FB Gruppen erhvervet en boligejendom på 6.000 m2 i Valby i København. Det er Invescos anden erhvervelse i området og følger efter købet af 191 lejligheder af FB Gruppen i oktober 2019.

Sammen med sin danske partner, RUBIK Properties, har Invesco Real Estate (Invesco), som er en global ejendomsinvestor, opkøbt 6.000 m2 boliger i Valby i København. Prisen er ikke offentliggjort.

Grønttorvet 16 (Røllike Hus) er et nybyggeri med 65 boliger og er Invescos anden investering på Grønttorvet i Valby. Ejendommen vil være færdigbygget som et af de sidste projekter i området. I oktober 2019 offentliggjorde Invesco sit køb af Grønttorvet 8 (Primula Hus) med 191 lejligheder. Ved udgangen af 2019 erhvervede Invesco en anden boligejendom på Islands Brygge i det centrale København.

FB Gruppen, der har udviklet og er ved at opføre Røllike Hus på Grønttorvet 16, står for omdannelsen af det gamle Grønttorvet til en moderne bydel med ca. 2.700 boliger med blandede boligformer, hvor ambitionen er rimelige huslejer og visionen er et gennemgående fokus på bæredygtighed, fællesskab og familien. Det skal stå færdigt i 2021.

Bydelen har fokus på fælleshaver og grønne områder og et af de ikoniske byggerier, der er opført på Grøntorvet, har allerede vundet Publikumsprisen og er også præmieret af Københavns Kommunes.
- Det danske boligmarked er stadigvæk ret nyt for os, men vores tredje investering på bare ti måneder er et bevis på vores engagement i både markedet og sektoren. Baseret på vores omfattende viden om markedet og vores positive forventninger til det europæiske boligmarked ønsker vi at udvide vores langsigtede engagement på boligmarkedet i hele Europa, forklarer John German, der er direktør for Residential Investments i Invesco.

Når Grønttorvets omdannelse er færdig, vil området omfatte en central park på 23.000 m2 med underjordisk parkeringsanlæg, fælles taghaver og gårdanlæg ved husene, børnehave og skole og plejeboliger for ældre. Bæredygtighed sikres med f.eks. solceller og sedumtage samt udbredt genbrug af byggematerialer.

Grønttorvet 16 ligger i Valby, en bydel med mange grønne områder tæt på Frederiksberg, som er en af hovedstadens mest attraktive bydele. Grønttorvet har virkelig god offentlig transport, og man kan komme til byens centrum på 15 minutter på cykel. Der åbner en metrostation i 2024.

Christopher Brassington, som er direktør for Fund Management i Invesco, tilføjer:
- Vi er stolte over at kunne gennemføre købet som aftalt med de udfordringer, der følger med COVID 19, og at kunne bekræfte, at udlejningen udvikler sig tilfredsstillende. Kvalitetsboligerne i Grønttorvet giver os mulighed for at deltage i et fantastisk projekt i verdensklasse og sammen med vores danske partnere RUBIK Properties og FB Gruppen A/S kunne tilbyde boliger, der er til at betale, i et bæredygtigt og fællesskabsfremmende miljø.

Også hos projektudvikleren FB Gruppen A/S er der glæde over handelen:
- I denne tid, hvor Covid-19 har haft så stor negativ indvirkning på ejendomsmarkedet i mange lande, er vi stolte over, at vores projekt også i et internationalt perspektiv kan tiltrække udenlandske investorers interesse, siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen A/S og fortsætter:
- Det glæder ekstra meget, når investorer som Invesco vender tilbage for at indgå aftaler med os om nye projekter. Det har været et lige så positivt og konstruktivt forløb om dette andet udviklingsprojekt med 65 boliger i Røllike Hus som det første, vi indgik aftale om i efteråret med 191 boliger i Primula Hus. Med en stabil investorkreds på Grønttorvet signalerer vi tryghed for beboerne, hvilket også er en kerneværdi for FB Gruppen, understreger Hans-Bo Hyldig.

Jacob Smergel-Krog, CEO i RUBIK Properties, tilføjer:
- Vi er stolte over at have faciliteret endnu et off market-salg mellem Invesco og FB Gruppen, og vi ser frem til at følge den positive udvikling af Grønttorvet 8 og 16 og resten af projekterne på Grønttorvet.

_______


Om FB Gruppen A/S
Siden 2003 har FB Gruppen i en række byer i Hovedstadsområdet udviklet og bygget flere end 4.500 indflytningsklare boliger, der er til at betale. Koncernen har fokus på kvalitet i byggerierne, herunder materialevalg og det økonomiske fundament, og bygger kun boliger, de selv vil bo i. Flere af byggerierne har modtaget arkitektur- og anerkendelsespriser. I disse år omdanner projektudvikler-koncernen det historiske Grønttorv i Valby til en helt ny, grøn bydel med 2.700 blandede boliger til en værdi på tæt ved fem milliarder DKK. Centrum af bydelen er en 23.000 m2 stor park med frugttræer og buske med spiselige bær. Herudover bygger eller planlægger FB Gruppen byggerier i Ballerup, Gentofte, Hvidovre, Holbæk, Roskilde og Stenløse. FB Gruppen arbejder sammen med en fast kreds af arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere, så kvalitet og kontinuitet sikres. Koncernen er kendt for at aflevere boliger til den aftalte tid uden væsentlige fejl og mangler. Koncernen afleverede i 2019 i alt 1.053 boligenheder, hvilket er rekordstort antal i FB Gruppens historie. I 2020 forventes afleveret godt 700 boliger. FB Gruppen omsatte i 2019 for knap 2,1 mia. DKK og opnåede et nettoresultat på 399 mio. DKK



Relevant information

FB Gruppen
http://www.fbgruppen.dk


Billeder


Pressekontakt

Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør
  26897020

Firma

FB Gruppen A/S
Paradisæblevej 4, 5 sal
2500 Valby, Danmark

  33 86 20 20

https://www.fbgruppen.dk/

Modtag nyheder fra FB Gruppen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater