Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-22   -   Pressemeddelelse

Ny samarbejdsform sikrer grøn energiforsyning - hurtigere



Et tidligt samarbejde mellem private byudviklere og offentlige forsyningsselskaber kan være vejen frem, hvis man hurtigt og effektivt vil sikre nye boligområder en mere klimavenlig og kollektiv energiforsyning. Det viser et projekt i Holbæk, hvor et nyt fjernvarmenet etableres af FB Gruppen A/S og efterfølgende overdrages til Fors A/S

I en tid med stigende energipriser og øget fokus på klimavenlige løsninger er det samfundsmæssigt blevet et strategisk indsatsområde at fremtidssikre den kollektive energiforsyning, når der udvikles nye by- og boligområder.

Det har fremmet interessen for fjernvarme i en række kommuner – både i forbindelse med kollektive løsninger i områder, der hidtil ikke har været rentable at tænke fjernvarme ind og i forbindelse med fortætning eller udvikling af nye boligområder i byerne. Her kan kollektiv energiforsyning og øget samarbejde mellem private byudviklere og forsyningsselskaber bane vejen for mere fjernvarme.

Det viser et projekt i Holbæk, hvor gas som den primære varmekilde skal udfases og erstattes af mere grøn varme. I samarbejde med forsyningsselskabet Fors A/S og projektudvikleren FB Gruppen A/S har parterne sammen med Holbæk Kommune derfor igangsat det første, store fjernvarmeprojekt midt i Holbæk by.

Grøn omstilling giver lavere varmeudgifter
Hos FB Gruppen A/S, der blandt andet står bag prisbelønnede byggerier på Grønttorvet i Valby og netop er gået i gang med at bygge 1.600 boliger i Søkvarteret i Høje-Tåstrup-bydelen Nærheden, er forsyning med fjernvarme en vigtig brik i den grønne omstilling for et mere CO2-venligt byggeri.

Ved byggeriet af flere end 1.000 boliger i Holbæk Have, hvor de første 450 er begyndt opført, har FB Gruppen derfor arbejdet med selv at opføre et lokalt fjernvarmenet sammen med FORS A/S, som efterfølgende overdrages til FORS.
- En af vores målsætninger er at bygge bæredygtige boliger, som realiseres ved at gennemse vores processer, materialer og alliancer som den, vi har indgået med FORS A/S, fortæller teknisk direktør Stig Nørnberg fra FB Gruppen A/S og uddyber:
- Selvom det er en ny samarbejdsform, oplever vi allerede store gevinster. Modellen løfter nemlig byudviklingsprojektet og danner grobund for at realisere de fælles ambitioner om at fremme den grønne omstilling samtidig sikre lavere varmeudgifter og fremtidssikre løsninger for beboerne.

Samarbejde med privat sektor er en gevinst
Projektet er netop blevet Danmarkskendt som en case på Folkemødet, der netop er blevet afviklet med titusindvis af deltagere på Bornholm. Her fortalte parterne om muligheder og udfordringer ved projektet i Holbæk. En fælles anbefaling fra paneldeltagerne er, at tidlig dialog og samarbejde mellem private byudviklere og forsyningsselskaber er vejen til at fremtidssikre kommende byudviklingsprojekter.
- Som offentligt ejet forsyningsselskab kan vi kun udrulle fjernvarme dér, hvor det kan betale sig såvel økonomisk som klimamæssigt. Derfor er det vigtigt, vi får startet projekterne, hvor de giver mening, sagde teamleder Camilla Hay fra Fors A/S i debatten og fortsatte:
- De private udviklere er agile og dygtige til at tænke og implementere her-og-nu-løsninger. I Holbæk Have-projektet har vi fundet en model, hvor det offentlige, forsyningssektoren og FB Gruppen som privat udvikler kan skabe en mere bæredygtig løsning til gavn for borgerne, samfundet og klimaet.

Fællesskabet inspirerer i Køge
Mulighederne og besparelserne, som den nye samarbejdsform giver, blev vendt i Folkemøde-debatten og gav blandt inspiration til Køge, der står over for et kæmpe vækstpotentiale som følge af det nye supersygehus og derfor arbejder med opførelsen af flere byudviklingsprojekter.
- I Køge Kommune er vi inde i en enorm udvikling og skal til at udvikle omkring 1000 boliger inden for de næste par år. Så det er spændende og inspirerende at høre, hvad et privat/offentligt samarbejde inden for bæredygtig byudvikling og fjernvarmeetablering kan resultere i, sagde Jonas Bjørn Whitehorn, der som socialdemokratisk byrådsmedlem fra Køge Kommune deltog i debatten, der foregik i Lindskov Communications telt på Folkemødet.

Projektet i Holbæk er delt i to etaper og kommer i første fase til at omfatte Holbæk Have og Holbæk Seminarium, hvor de første kunder vil få fjernvarme til juli i år. Efterfølgende forventer Fors A/S at kunne tilbyde fjernvarme til større bebyggelser frem mod 2025.


Relevant information

FB gruppens webside
http://www.fbgruppen.dk

Mere om projektet:
https://www.fors.dk/holbaek-by-naermer-sig-groen-fjernvarme/


Billeder


Pressekontakt

Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør
  26897020

Firma

FB Gruppen A/S
Paradisæblevej 4, 5 sal
2500 Valby, Danmark

  33 86 20 20

https://www.fbgruppen.dk/

Modtag nyheder fra FB Gruppen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater