Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/09-23   -   Pressemeddelelse

Det gode liv i Holbæk Have



Bygherre, håndværkere og kommunen gør sig umage med at skabe de bedste muligheder i Holbæk Have, hvor det femte rejsegilde netop har været fejret - denne gang for Røllike Hus med 77 boliger

Livet skal være godt for de mange mennesker, der efterhånden flytter ind i den nye bydel Holbæk Have, som er placeret tæt på centrum i den historiske købstad, men samtidig også er tæt på den omgivende natur.

Både bygherren FB Gruppen, styringsentreprenøren IngCon, de forskellige håndværkere samt Holbæk Kommune har gjort sig umage for at opfylde dette ønske. Ved ugens rejsegilde på Røllike Hus med 77 familieboliger i varierende størrelse var det også tydeligt, at målet er ved at blive opfyldt.

Her vil jeg gerne selv bo
Adm. direktøren i projektudviklerkoncernen FB Gruppen A/S, Hans-Bo Hyldig, er glad for, at byggeriet går godt. Mens de tidligere byggerier i Holbæk Have har været lejeboliger, der hurtigt er blevet udlejet, planlægger FB Gruppen nu, at det nye Røllike Hus skal være andelsboliger.
- Andelsboligen er som ejerboligen udfordret af den aktuelt høje rente, men vi håber, det er muligt at sammensætte en attraktiv finansiering til en ny andelsboligforening, og dermed sikre at boligerne bliver til at betale. Så får vi en mere blandet bebyggelse og sikrer en mangfoldighed i bydelen, og det er altid godt for et samfund, sagde Hans-Bo Hyldig ved rejsegildet, der er det 9. i den nye bydel.

Kristian Timmermann (S), der er formand i Udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling i Holbæk Kommune og selv udlært VVS-er, roste ved rejsegildet byggeriets kvalitet.
- Faktisk er det så gode boliger, at jeg gerne selv vil bo her, sagde Kristian Timmermann, som traditionen tro takkede håndværkerne for deres indsats og gode håndværk.

Sidste taler ved rejsegildet var Torben Vestergaard, der er projektleder for styringsentreprenøren IngCon. Han roste de forskellige håndværkere for deres flid og pålidelighed.
- Den gensidige tillid er jo en afgørende grund til, at det går så godt i Danmark, forklarede han, før det blev tid til mad og drikke til de mange håndværkere på byggepladsen.

De røde mursten
Nybyggeriet fremstår i en blanding af røde og gule mursten, der giver et gedigent indtryk af solidt håndværk med særlige mønstre på udvalgte steder. Det knytter sig dermed til en tradition i Holbæk, hvor de lokale håndværkere allerede for 100 år siden opførte mange huse i en stil, der blev kaldt ’Bedre Byggeskik’. Samtidig passer det også ind i kvarteret, tæt på kirkegården og de ældre dobbelthuse.

I lighed med andre boligbyggerier, som FB Gruppen er involveret i, præges Røllike Hus og de tidligere byggerier i Holbæk Have af en planlægning og struktur med p-pladser til både biler og cykler under jorden. På den måde bliver der mere plads til grønne områder og luft omkring boligerne, og alle indgange vender ud til fælles gård, så der på den måde opstår et naturligt fællesskab.

Tæt på natur og storby
Holbæk Have kan opfylde mange familiers ønske om på én gang at være tæt på naturen, have mange indkøbsmuligheder tæt på i en levende købstad – og samtidig ikke være for langt væk fra storbyen. Det tager kun ca. 45 minutter at komme med tog eller bil til København. De 77 boliger i Røllike Hus ventes færdig til indflytning i sommeren 2024 og fås i varierende størrelse med både 2, 3 og 4 værelser.


Relevant information

FB Gruppen
https://fbgruppen.dk

Holbæk Have
https://holbaekhave.dk


Billeder


Pressekontakt

Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør
  26897020
Lars Lindskov
Pressekontakt for FB Gruppen A/S
  30 50 19 79

Firma

FB Gruppen A/S
Paradisæblevej 4, 5 sal
2500 Valby, Danmark

  33 86 20 20

https://www.fbgruppen.dk/

Modtag nyheder fra FB Gruppen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater