Helhedsorienteret byudvikling
Fra et fokus på boliger, der i sin tid lagde navn til projektudviklerkoncernen, er FB Gruppen dermed i fuld gang med at realisere visionen om at udvikle helhedsorienterede bydele med mangfoldige boligområder.
Derfor skal organisationen følge med, og som led i den strategiske udvikling af koncernens produkter har FB Gruppen netop hentet Simon Sander Lippert, 30, ind i en nyoprettet stilling som erhvervsudlejningschef.
- Opgaven for Simon bliver at optimere vores stigende portefølje af erhvervslejemål, siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen A/S, som med en justering af den oprindelige køb-byg-sælg-strategi for fire-fem år siden nu har et stigende antal bolig- og erhvervsejendomme i egen portefølje.
Mulighed for at skabe stærke erhvervsmiljøer
Simon Sander Lippert kommer fra en stilling som kundechef i Jeudan, hvor han har været ansat de seneste syv år. Først som gruppekoordinator, kundekoordinator og kundekonsulent – og siden 2022 som kundechef. Hos Jeudan har hans primære opgave været at optimere udlejning, drift og værdi i tæt dialog med lejere og samarbejdspartnere, så den enkelte ejendom udvikles i takt med markedet og skaber værdi for alle parter. Og det er netop nogle af de erfaringer og den tilgang, som han tager med til sit nye job.
- FB Gruppen har en unik position som helhedsorienteret byudvikler, hvor erhverv indtænkes som en naturlig del af nye byområder. Det tiltaler mig, fordi det giver mulighed for at skabe stærke erhvervsmiljøer og langsigtede relationer mellem FB Gruppen, lejere og lokalsamfund. Jeg ser frem til at bidrage til FB Gruppens nye erhvervsstrategi og udvikle erhvervslejemål, som virksomheder trives i og har lyst til at blive, siger Simon Sander Lippert.
Han er opvokset i Ågerup lidt uden for Roskilde og gik efter folkeskolen i Roskilde Handelsskoles Verdensklasse. Her var han på flere udlandsture og landede i sit sabbatår et job i et ejendomsselskab. Her fik han smag for de perspektiver, der er i byudvikling – og er senere blevet finansøkonom fra Copenhagen Business Academy. Undervejs har han også taget ejendomsadministratoruddannelsen, så både teori og praktisk erfaring er på plads, når han starter i sit nye job hos FB Gruppen den 1. november 2025.
Familiehygge med tvillingerne i ladcykel
Simon Sander Lippert bor i Holte med sin hustru Søs, der også er i ejendomsbranchen, samt deres tvillingesønner William og Vincent på to år. Fritiden går med cykelture med tvillingerne i ladcykel gennem skov og langs Furesø. Når der skal skrues ned for tempoet og op for nærværet, går turen ofte til familiesommerhusene på Bornholm og Møn. Den nye erhvervsudlejningschef nyder desuden gode stunder med venner, lækker mad og en aktiv livsstil med fitness og golf, når tiden tillader det.
Hans-Bo Hyldig