Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/01-17   -   Pressemeddelelse

Sommerhusene er ti procent billigere om vinteren



Det er lidt en branchehemmelighed, men landets sommerhuse er faktisk markant billigere i årets mørke måneder.

Et gennemsnitligt sommerhus på 75 kvadratmeter er hele 100.000 kroner billigere om vinteren end om sommeren. Det viser sommerhussalgstallene fra 2015 og 2016 ifølge Boligsiden. Der er derfor mange penge at spare ved at være vaks ved sommerhushavelågen og købe sit hus, mens andre potentielle købere har fokusset rettet mod vinterlige gøremål.

Ifølge en af landets største sommerhusudlejere, internetportalen Campaya.dk, er det da heller ikke underligt, at sommerhuspriserne falder om vinteren.

- Det er egentlig ikke så underligt, at priserne falder om vinteren, hvor efterspørgslen på sommerhuse naturligt er mindre. Vi ser det samme billede med udlejningssommerhusene, som også er billigere at leje om vinteren end om sommeren. Om vinteren er det ikke alle, der lige går og tænker på sommerhuskøb, og når der er færre købere, må markedet jo justere sig efter det, fortæller Claus Pedersen fra Campaya.dk, der i mange år har rådgivet om både sommerhuskøb og -udlejning.

Kvadratmeterprisen er ti procent billigere om vinteren
Ifølge Boligsidens statistik over det seneste års sommerhussalg sparer man på landsplan op imod ti procent af kvadratmeterprisen ved at købe sommerhus om vinteren. Den markante forskel er både et udtryk for, at udbudspriserne på sommerhusene gennemsnitligt er en smule lavere om vinteren, ligesom det er muligt at forhandle sig til et større nedslag i prisen.

Hvis man virkelig vil have fingrene i et billigt sommerhus, skal man kigge mod Region Sjælland, som også omfatter Lolland og Falster. Sommerhusene i regionen er de klart billigste i landet med en gennemsnitlig udbudspris på lidt mere end en million kroner set over hele året. Og så er det stadig muligt at forhandle nedslag i prisen.

Region Nordjylland er landets næstbilligste region, mens Region Hovedstaden ikke overraskende har de højeste udbudspriser. Her er sommerhusene gennemsnitligt prissat til lidt mere end to millioner i udbuddet.

Så meget behøver det som nævnt ikke at koste at få opfyldt sommerhusdrømmen. Og flere steder i landet er det faktisk muligt at finde særdeles charmerende sommerhuse til mindre end 500.000.

Pressekontakt

Jesper Kamp Kruse
  28290535

Firma

Campaya.dk
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens, Danmark

  28290535

https://www.campaya.dk/

Modtag nyheder fra Campaya.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater