15/08-17
-
Pressemeddelelse
Guld i at aktivere virksomhedens naturlige netværk
Danske virksomheder har et naturligt, stærkt netværk, der flere steder består af nuværende kunder, kundeemner og samarbejdspartnere. Men alt for ofte ligger netværket uudnyttet hen, og det koster dyrt, lyder det fra Iver R. Tarp, CEO i erhvervsnetværket Happy Bosses.
Tænk, at få en store gruppe af jeres kunder, potentielle kunder og stærke samarbejdspartnere til at hjælpe jer med at udvikle og styrke virksomhedens forretning. Et urealistisk scenarie? Nej slet ikke, og det er faktisk, hvad flere og flere danske virksomheder nu får hjælp til at gøre.
"Uendelig mange virksomheder i B2B har i årevis nærmest ignoreret deres naturlige netværk. Dermed er de gået glip af uvurderlige input til at udvikle forretningen," slår Iver R. Tarp, CEO i erhvervsnetværket Happy Bosses - Glade Chefer, fast og tilføjer: "Men på det allerseneste har flere virksomheder fået hjælp til at aktivere det netværk, der ligger lige for næsen af dem. Og det er klogt."
Iver R. Tarp var initiativtager, da Happy Bosses - Glade Chefer blev etableret for seks år siden. Nu har netværket over 300 medlemmer, og Happy Management har netop set dagens lys. Herigennem bliver der opbygget, opstartet og etableret virksomheds-/ og branchetilpassede netværk.
"Vi har efterhånden udviklet en stor viden om at facilitere netværk, og denne viden er vi begyndt at stille til rådighed for en bred vifte af virksomheder," siger Iver R.Tarp og uddyber: "De fleste topledelser og bestyrelser oplever, at det er svært at få taletid hos specielt nye kunder. Dette er frustrerende, da mange samtidig erkender, at der er rigtig god fornuft i at 'tale med kunderne', og nu mere end nogensinde før. Holder virksomheden sig ikke orienteret og lytter til markedet, kan det være væk om ganske få måneder."
Erfaringen er heldigvis, at kunder og samarbejdspartnere hellere end gerne deltager i de nye forretningsnetværk. De hjælper meget gerne og stiller deres viden til rådighed for derigennem at hjælpe med at udvikle en konkret virksomhed og får til gengæld, på en og samme gang, styrket deres egne netværksrelationer.
"Det gælder om, at netværket oplever sig beriget og ikke besværet ved at bidrage, og det er her, vi kommer ind i billedet," siger Iver R.Tarp: "Vi har udviklet et stærkt koncept, hvor vi begejstrer og involverer. Derigennem får bestyrelsen og/eller topledelsen et fælles syn på fremtiden - med et minimum forbrug af virksomhedens ressourcer og tid."
Tendens: 'Flash mob'- netværkDanske erhvervsfolk hjælper gerne hinanden, især når det drejer sig om at løfte og løse en konkret udfordring, bekræfter netværksforsker, lektor ved Aarhus Universitet, ph.d., forfatter og foredragsholder Cristian Waldstrøm, der kalder Happy Managements nye netværk for en slags 'flash mob' for erhvervsfolk: "I en 'flash mob' mødes vidt forskellige mennesker, de 'danser' sammen, og når dansen er forbi, forlader de hinanden. Alle oplever sig beriget og løftet, hvilket mange oplever som et forfriskende alternativ til nogle af de mere stabile netværk."
Christian Waldstrøm ser i høj grad det nye netværkskoncept som en dansk pendant til, hvad der sker på netværksfronten i for eksempel Silicon Valley: "Her er erhvervsnetværk typisk ikke så stabile som i Danmark. Netværksmøderne har mere karakter af en event eller en masterclass. Med andre ord mødes gode folk omkring at løse en udfordring og går herefter hver til sit. Denne form er langt mere spændstig og passer godt til travle, idérige nutidsmennesker."
Relevant information
Happy Management
http://happy-management.dk/
Pressekontakt
Iver R.Tarp
Formand
40 91 16 66