Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-18   -   Pressemeddelelse

Happy Bosses - nu også som populær gin



Happy Bosses har inspireret til navnet på to nye populære ginvarianter, som det eksklusive Njord Gin har udviklet i samarbejde med Glade Chefer. Den ene Happy Minds har netop vundet sølvmedalje ved den anerkendte San Francisco International Spirits Competition. Første batch er allerede væk, et nyt parti er nu på vej til hylderne.

Glade Chefer er et stærkt brand, der åbner nye muligheder for gode samarbejdspartnere. Blandt meget andet har aarhusianske Njord Gin netop udviklet to nye succesfulde gin sammen med erhvervsnetværket.

Det var i december 2017, at Njord Gin og Glade Chefer smagte sig frem til to nye smagfulde ginner; Happy Minds og den mere likøragtige Happy Minds Seabucktorn Edition. Begge gør sig i dag positivt bemærket i Njord Gins brede vifte af populære ginvarianter. Happy Minds har desuden netop præsteret at vinde sølvmedalje ved den prestigefyldte internationale spirituskonkurrence San Francisco International Spirits Competition.

”Der er så god respons på Happy Minds, at vi nu er på vej med endnu et nummereret batch på 300 flasker,” bekræfter Lars Toke, medejer af Njord Gin, der i 2018 oplever fortsat stigende interesse for sit brede udvalg af kvalitets-gin.

“Mange gode restauranter er blevet vores gode kunder, ” fortæller Lars Toke: ”Det er ikke længere blot barer, men i lige så høj grad restauranter, der finder, at vores naturprodukter giver nogle interessante smagsoplevelser.”

Han betegner det som både spændende og givtigt at samarbejde med Glade Chefer: “Vi elsker at høre, hvordan folk oplever vores ginner. De glade chefer er både en humørfyldt og effektiv samarbejdspartner med sans for god kvalitet. ”

GLADE CHEFER - ET KVALITETSBRAND
CEO Iver R. Tarp, der startede Glade Chefer for fem år siden, understreger, at det er en bevidst strategisk satsning at samarbejde med stærke kvalitetsbrands som Njord Gin.

”Vi har efterhånden cementeret Happy Bosses som et stærkt brand, og vi kan tilbyde et effektivt netværk og en effektiv markedsføring for den samarbejdspartner, der ønsker nye muligheder. ”

DRINKS OF HAPPY BOSSES
Njord Gin har udgivet en bog om ginbaserede cocktails: ”Det er noget, vi efterhånden er begyndt at dyrke, fordi vi har mødt så mange dygtige bartendere, der ligesom kokke arbejder på at få ginnen til at træde i karakter, ” siger Master Distiller Troels Præst Andersen.

Interessen for gincocktails har Glade Chefer, inspireret af Njord Gin, også fået øje på. For at markere succesen med de nye Happy Gin er Mads Krogh – barchef hos Hotel Kong Arthur – blevet inviteret til at udvikle seks nye Happy Bosses cocktails, oplyser Iver R. Tarp, Glade Chefers CEO:
”Dygtige danske bartendere bidrager i stigende grad til den gastronomiske udvikling ved at have en smagsmæssig tilgang til at udvikle spændende cocktails, og en sådan trend bakker vi naturligvis helhjertet op om. ”

Relevant information

Happy Gin Cocktails
http://happy-bosses.com/da/happy-gin/


Billeder


Pressekontakt

Iver R.Tarp
Formand
  40 91 16 66

Firma

Happy Bosses
Nørrebrogade 24 A
7100 Vejle, Danmark

  40 911 666

www.happy-bosses.com

Modtag nyheder fra Happy Bosses på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater