30/06-16
-
Pressemeddelelse
Forbedringer der kan øge værdien af ældre huse
Er dit hus bygget mellem 1960-80? Så kan du sandsynligvis øge husets værdi, med få og økonomisk overskuelige forbedringer - og samtidig spare penge på de månedlige udgifter. Et 'Hustjek', målrettet huse i netop denne aldersgruppe, giver overblik over de mest oplagte forbedringer.
Hele 450.000 boliger blev bygget i Danmark i årene 1960-1980. Mange af dem er stadig i fin stand i dag, men rundt om i trækonstruktioner, tage, tagrender og hulmure kan der let gemme sig små skader eller ældede materialer. Det kan betyde, at huset har et højere energiforbrug, end det kunne have, og derfor er energimærket for 3 ud af 4 huse i denne aldersgruppe ofte nede på D, E eller F - eller sågar G.
Men sådan behøver det ikke at være. For mange af disse huse er det nemlig et spørgsmål om få, men udvalgte forbedringer, der skal til for at energioptimere huset. Forbedringer, der både kan betyde en markant besparelse i de månedlige udgifter, ligesom det kan hæve husets energimærke med op til to niveauer. Det oplever Heinz Birk, der er direktør i firmaet, Jydsk Tagteknik A/S, som gratis udfører såkaldte Hustjek på huse fra før 1980. Alene siden januar har Jydsk Tagteknik A/S udført mere end 5000 hustjek på danske villaer.
"Et Hustjek er en god måde at få overblik over husets tilstand på. Husene er jo ikke så gamle endda, så ofte er det slet ikke de store renovationsprojekter, der skal til, før vi ser markante forbedringer," siger Heinz Birk.
De små ting med stor effekt
Heinz Birk nævner nogen af de forbedringer, som kan gøre en stor forskel. Både økonomisk og energimæssigt. Det er blandt andet en fornyelses af hulmursisolationen, reparation af mørt træværk, reparation af taget, samt eftersyn af tagrender, særligt hvis de er skjulte.
"Man bør få gennemset alle de steder, hvor der kan gemme sig problemer af større eller mindre karakter: Facade, tag, vinduer, døre, osv. Få overblik over, om der er noget, der er så grelt, at det bør repareres nu og her. Samtidig får du også en indikation af, hvad der bør gøres inden for de næste par år eller fem for at sikre, at det ikke går rigtig galt. Måske kan en mindre reparation af taget betyde, at du kan udsætte selve udskiftningen af det med 10-15 år. Samtidig sikrer du dig, at der ikke er et hul et sted, der langsomt ødelægger hele trækonstruktionen - for så bliver det først rigtig dyrt!" understreger han.
Jydsk Tagteknik A/S har fået udviklet en særligt digital løsning, der efterfølgende samler oplysningerne fra hustjekket i en rapport, som giver overblik over alle de steder i huset, hvor der kan laves forbedringer nu og i fremtiden. Desuden giver rapporten et bud på, hvad det vil koste, og hvor meget en forbedring vil betyde af besparelser på fx varmeregningen. Rapporten er overskueligt præsenteret med et smiley-system, hvor det selvfølgelig særligt er de sure/røde smileyer, man skal være opmærksom på.
Giver højere salgsværdi og lavere risiko
"En rød smiley indikerer, at her bør du altså handle. Det kan være fordi, der så stort energipotentiale at hente, at du måske kan hæve dit energimærke med helt op til to niveauer. Men den røde smiley kan også indikere, at hvis du ikke gør noget nu, så kan du få store problemer inden for meget kort tid," advarer Heinz Birk. Han henviser til, at mange husforsikringer ikke dækker skader på fx taget, hvis husejeren ikke selv har vedligeholdt taget. Det samme gælder for tagrender.
"Ved at få lavet sådan et tjek og få udført de mest vigtige forbedringer, giver du huset et nyt liv, og du sparer dig selv for bekymringer i fremtiden. Og står du og skal sælge huset, er der også al mulig grund til at få lavet de her forbedringer. Undersøgelser fra både Home og Statens Byggeforskningsinstitut viser, at jo højere energimærke, et hus har, jo hurtigere sælges det, og jo mere bliver det værd."
De 6 ting, du bør få tjekket:
· Tag
· Tagrender
· Træværk
· Vinduer og døre
· Loftisolering
· Hulmursisolering
Har du et hus fra 1980 eller ældre? Så læs mere om, hvordan du får et gratis, uforpligtende Hustjek på nedenstående link.
Relevant information
Bestil hustjek med detaljeret rapport:
http://jydsktagteknik.dk/bestil-hustjek-tilbud-detaljeret-rapport.html
Pressekontakt
Heinz Birk
Direktør
70 15 33 44