Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/07-16   -   Pressemeddelelse

København får endelig det første WeOffices i det gamle gule pakhus på Christianshavn



Malthe Vad, tidligere adm. direktør i Badmodul A/S dropper byggebranchen og vælger i stedet at bruge sine innovative tanker og kræfter på kontorhotel.

WeOffices A/S er navnet på Københavns nyeste kontorhotel koncept, som løbende skal rulles ud i hele Danmark. Den røde tråd er ordet WE med sloganet We Together - We Everything.

Malthe Vad forklarer, "Nu og i den nære fremtid tror jeg på at de traditionelle kontorer bliver "outdatet" , idet vi(we) søger fælleskabet, servicen, fleksibiliteten og deleøkonomien i en højere grad end den allerede ses idag - også indenfor ejendomsbranchens mere traditionelle erhverv" og henviser til den store fokus på og indenfor IT branchen.

Det gule pakhus med adressen Strandgade 4, 1401 Kbh K, blev opført i 1783 for agent Bertel Madsen. Bygningen bestod dengang af tre etager, men blev i 1874 omdannet til de nuværende fem etager.

I dag ejes ejendommen af C.W. OBEL EJENDOMME A/S og huser traditionelle kontorlejemål som vi kender det og til den 1.august kontorhotellet WeOffices som tilbyder alt indenfor lukket

kontorer, skrivebordspladser, flexpladser, mødepladser og alle tænkelige services til at drive en moderne virksomhed og med et stort tvist af nytænkning.
Målgruppen er de selvstændige, iværksættere, freelancere og gerne internationale virksomheder, der har brug for lokaliteten eller blot et lille kontor med alle faciliteterne indenfor husets fire vægge, når de er i byen og træffe nye kunder.

»Det bliver et nytænkende sted uden for meget "larm", som man kender det fra traditionelle kontorfælleskaber, og vi går efter alle brancher, der vil være en del af vores offline og online community« understreger Malthe Vad.

Der er tale om 4 forskellige slags medlemskaber inhouse med stor fleksibilitet og hertil kan man supplere med de forskellige ønskede services alt efter behov.

Der er blandt andet lagt stor vægt på at hjælpe medlemmerne med emnet Work-Life-Balance under konceptet WeLife. Udefrakommende brugere er også velkommen og kan altid henvende sig hos Officemanageren i receptionen.

Huset får et eksklusivt præg med et tvist af lækre farver og kreative løsninger. Indretning bidrager til de store drømme og kreative tanker. Pauserne kan holdes i relax -området hvor man kan lade de store puder omfavne én imens man nyder en kop kaffe eller the.

Der er ligeledes en lille "café" som der kan søges tilflugt i, hvis den lille sult skal stilles - sunde alternative vel at bemærke. Åbningen sker d. 1 August og der er allerede en venteliste med interesserede kommende WeMembers.

Billeder


Pressekontakt

Malthe Vad
  81711177
  81711177

Firma

WeOffices A/S
Strandgade 4
1401 København K, Danmark

  81711177
  81711177

www.weoffices.dk

Modtag nyheder fra WeOffices A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater