08/07-16
-
Pressemeddelelse
EU-finansieret troværdighedsevalueringsmetodologi giver gode resultater
Lovende resultater af EU-finansieret troværdighedsevalueringsmetodologi i Rumænien indbyder til større international udbredelse af den såkaldte Ekman-uddannelse. I Danmark underviser Coach Kompagniet i Dr. Paul Ekmans banebrydende metoder og har for at promovere kurset lagt den videnskabelige rapports resultater op på sin hjemmeside.
Dr. Ekman har i en årrække været en af verdens topkapaciteter inden for evaluering af troværdighed og har bla. fungeret som videnskabelig rådgiver på TV-serien "Lie To Me" med den kendte skuespiller Tim Roth. Hans forskning har frembragt træningsmetodologien ETaC (Evaluating Truthfulness and Credibility), som gør folk i stand til med betydeligt større succesrate end gennemsnittet at spotte løgnere under real-time samtaler. I Rumænien gennemgik sikkerhedspersonalet i Bukarest Lufthavn og SRI - den rumænske udgave af PET - ETaC-kurset og kunne i efterfølgende test interviews spotte løgnere i 85% af tilfældene (før kurset var succesraten 55%). Dr. Ekmans metoder anvendes bla. af CIA og FBI.
ETaC-uddannelsen henvender sig til personer, som tager del i højrisikoforhandlinger, vigtige interviews, intense forhør mv. Disse inkluderer eksempelvis politifolk, sikkerhedstjenester, skadeinspektører i forsikringsselskaberne, sælgere, rekrutteringsfolk og fængselspersonale. De stadigt stigende globale sikkerhedsproblemer qua terrorisme, som senest har manifesteret sig i skud- og bombeepisoderne i Istanbul og Bagdad understreger nødvendigheden af veluddannede sikkerhedsfolk, som effektivt kan identificere farlige personer inden de slår til.
Coach Kompagniet er af Paul Ekman International licenseret til at undervise ETaC-kurset, som er baseret på Ekmans innovative adfærdsforskning inden for verbal og non-verbal kommunikation. Kurset giver deltagere emotionelle evner og kompetencer til at læse både andres og egne følelsesmæssige reaktioner under formelle såvel som uformelle samtaler og derigennem med stor præcision dechifrere sandheden bag samtalepartnerens ord og kropssprog. Manden bag Coach Kompagniet, Jens Tørskin, siger at "folk som er med på Coach Kompagniets kurser bliver overordentligt overraskede over ikke bare, hvor dårlige de er til at skelne mellem løgn og sandhed, men også over, hvor meget videnskab, der er involveret i det." Gennem ETaC-kurset hjælper Coach Kompagniet følgelig til at gøre verden lidt mere sikker og troværdig.
Relevant information
Læs mere om Ekman uddannelserne her
http://www.coachkompagniet.dk/Coachuddannelse
Pressekontakt
Jens Tørskin
50 91 36 02