Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/07-16   -   Pressemeddelelse

Kihoskh er mere end en kiosk

Som navnet antyder har Vesterbro-virksomheden Kihoskh sin helt egen unikke måde at være kiosk på. Der er mange steder i København V, forbrugere kan købe dagligvarer, men Kihoskh er det eneste sted, hvor dagligvarer forenes med særinteresser som undergrundsmusik, udenlandsk lekture, kulinariske og økologiske delikatesser, samt en kælder fyldt med sjældne øl.

I en tid, hvor specialbutikker til stadighed bliver udkonkurreret og erstattet af kædebutikker og strømlinede butikscentre, står Vesterbro-kiosken Kihoskh på niende år tilbage som én af de få forretninger, der stadig tilbyder sine kunder hygge, kosmopolitiske oplevelser og sjældne produkter.

"Vores alsidige nørdebutik står klar med åbne arme, hvad enten vores kunder slår et hurtigt smut forbi efter fornødenheder eller langtidshygger på bænkene foran butikken", siger indehaver, Keld Pedersen, om sin forretningsfilosofi. Med eget køkken, ølkælder og nærliggende bageri er der vægt bag hans ord, når han fortæller, at Kihoskh kan tilberede en bred palette af mad og servere enhver type af kaffe eller et sjældent specialbryg fra kælderen. Én af nøglerne til forretningens succes er aldrig at servere eller sælge noget, de ansatte ikke selv ville nyde eller finde interessant. "Vi har velsagtens Danmarks største udvalg af forskellige øl", siger Pedersen, og han eller hans ansatte har selv smagt og godkendt hver eneste af de mærker, Kihoskh fører.

Udover importen af specialøl fra alverdens lande, viser forretningens kosmopolitiske udsyn sig også i dens udvalg af blade og bøger, som eksempelvis inkluderer tegneserier, faglitteratur og livsstilmagasiner. Eksklusiviteten af disse understreges af, at mange af dem i Danmark kun føres af Kihoskh. Forretningen er en konventionel butik, hvor især folk fra nabolaget lægger vejen forbi og køber ind, men det er også en webshop, så de, der bor længere væk, ligeledes kan serviceres. Som de ansatte gerne siger: "Vi overskrider de geografiske grænser, så kunden kan få noget fremragende øl, selvom han eller hun ikke har mulighed for at slå et smut forbi butikken."



Relevant information

Læs mere om specialøl fra Kihoskh
https://www.kihoskh.dk/pages/ol-maske-danmark-s-storste-udvalg


Pressekontakt

Keld Pedersen
Presseansvarlig
  33 31 11 98

Firma

Kihoskh
Sønder Boulevard 53
1720 København V, Danmark

  33 31 11 98

https://www.kihoskh.dk/

Modtag nyheder fra Kihoskh på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater