15/07-16   -   Pressemeddelelse

Det er muligt at være selvstændig og enlig mor til 4

Med de rette valg på de rigtige tidspunkter, kan man godt forene livet som selvstændig, med rollen som samvittighedsfuld og tilfreds mor.

D. 16. august 2016 fejrer Dorthe sit 30 års jubilæum som indehaver af Højbjerg Beauty Center. Det gør hun med en reception forklædt som havefest med 80´er tema, for at markere at startskuddet lød i 1986.

Ville have været journalist
Dorthe ville egentlig have været journalist. Men efter afsluttet HF eksamen i 1984 følte hun sig ikke helt klar til at søge ind på Journalisthøjskolen. Hun ville gerne være lidt klogere på livet først. Hun tog nogle småjobs, og havnede ved et tilfælde på et tidspunkt som hjælpepige på en skønhedsklinik med solcenter.

Dorthes medfødte nysgerrighed, fik hende til at gennempløje alt hvad der lå af manualer på produkter og behandlinger, og hun var helt klar da hun lejlighedsvis, -selvfølgelig efter oplæring, fik lov at behandle kunder.

Uddannelsen
Klinikken skiftede indehaver, men Dorthe fortsatte som ansat. Den nye ejer ønskede at ansætte en uddannet kosmetolog og fodplejer, og med håndslag på efterfølgende ansættelse, gik Dorthe i gang med uddannelsen.

På daværende tidspunkt var kosmetologuddannelsen 100 % egenbetalt. Men med lovning på efterfølgende spændende job, føltes det som en god investering, og banken blev overtalt. Selv om det måske ikke skulle være for altid, var det en god plan med fast job i nogle år, og jobbene hang ikke på træerne i midtfirserne.

Købet
Nu ville skæbnen, at indehaveren blev syg og døde, mens Dorthe var under uddannelse. Enkemanden foreslog Dorthe at købe klinikken, og tilbød at overtagelsen kunne udskydes til efter uddannelsens afslutning, hvis aftalen var på plads. Det var jo en ny drejning. Pludselig skulle Dorthe beslutte om hun som 21 årig ville springe ud som selvstændig. Hun spurgte sig til råds, blev frarådet det usikre liv, og tog beslutningen om at gøre det. -Hun var jo ung nok til at rejse sig igen, hvis det gik galt.

Og hellere det, end at fortryde senere, ikke at have prøvet. Det var jo en ny og spændende verden hun ved et tilfælde havde fået åbnet. Der var så mange muligheder for at dygtiggøre sig, og ikke mindst, kundekontakten, og det at kunne gøre en forskel.
Der var overtagelse med reception lørdag d. 16. august 1986. Mandag d. 18. august bestod hun eksamen, og om tirsdagen tog hun imod de første kunder, som den nye klinikindehaver.

Starten
De første år var hårde med meget lange åbningstider. Strategien var at være der når kunderne ønskede det. Klinikkens kundegrundlag havde lidt under de tidligere indehaveres fravær og sygdom, og et nyt skulle bygges op næsten fra bunden. I den forbindelse var det en stor fordel at være ung og forholdsvis uforpligtet, så hun kunne arbejde de timer der skulle til. Det gik dog hurtigt fremad, og der blev snart brug for en ansat. Desværre var det jo svært at gå fra 1 til 2 arbejdende med fuld kalender, så der måtte prøves til et par gange før det lykkedes.

Under pres
Det gik opad og fremad med klinikken. Antallet af ansatte voksede, og på hjemmefronten gjorde børneflokken det samme. Fra juli 1994 til juli 2000 fik Dorthe 4 børn, men i modsætning til klinikken, gik det derhjemme ikke så godt. Fra foråret 2001 var Dorthe enlig mor.

Der kom en tid med stress og følelsen af aldrig at være der nok. Når Dorthe var på klinikken følte hun at hun forsømte sine børn, og når hun var hos sine børn, havde hun en fornemmelse af ikke at være en ordentlig chef for personalet. Samtidig var en langt mindre kundekontakt resultatet af en reduceret arbejdstid ( Den var dog stadig fuldtids )

Vendepunktet
I foråret 2004 traf hun derfor et afgørende valg.
Klinikkens lokaler, som hun havde købt i juli 1994 ( 4 dage før hendes 1. barns fødsel ) blev delt i 2 matrikler, og hun solgte den forreste del fra, til en anden butik. Desuden opsagde hun de ansattes kontrakter, og var derefter alene på klinikken.

Med penge i lommen fra salget, og en stærk reduktion af udgifter, gav det nu mulighed for at købe sig til det dyrebareste i verden, nemlig livskvalitet.
Hun skar åbningstiden ned til at hedde 9 - 16, mandag til fredag, og tillod sig også at tage fri når der var arrangementer i skole og børnehave. Derudover blev der tid, mulighed, penge og ro, til at rejse med børnene. Der var jo nu ingen aktivitet når Dorthe ikke selv var på klinikken, og dermed ingen spørgsmål eller problemer, der skulle løses.

Det rigtige valg
Årene gik, og løsningen med den mindre klinik, var for Dorthe helt rigtig. Den har givet en stabil indkomst til at forsørge børnene og hende selv, og den har ikke fyldt mere en at hun har kunnet nyde at være der, når det var det hun var.

Nu, 30 år efter starten, og 12 år efter at hun sadlede om, kunne hun sådan set godt drive en stor klinik igen. Børnene er næsten voksne, den yngste fylder 16 nu. Dorthe har dog ingen planer om det. Hun bruger i stedet rigtigt meget tid på at lære nye ting, og at dygtiggøre sig inden for de ting hun allerede kan. Ikke fordi hun behøver det ( Hun regner med at blive på klinikken, for også at fejre 50 års jubilæum ) Men fordi hun elsker at blive klogere. Hun blev aldrig journalist, men sjovt nok har hendes ældste datter valgt den vej, -og helt uden bevidst påvirkning fra Dorthe.