29/08-16
-
Pressemeddelelse
Dragon Gold Cup: Verdensstjerner på pause
Dagens kapsejladser i Dragon Gold Cup i Hornbæk blev mandag aflyst på grund af dårligt vejr. Til gengæld kunne man møde sejlsportens verdensstjerne i SuperBrugsen og rundt om på byens beværtninger, hvor det blev indtaget varm kakao. I morgen venter gallamiddag med blandt andre verdens mest vindende Gold Cup-vinder, den snart 90-årige Aage Birch. Rapport fra Nicolai Lassen.
Hornbæk er måske ikke den luksus Sardiniens Porto Cervo, eller en af de andre luksus resorts Drage-sejlerne besøger hvert år. Men området har charme og elegance, som andre stræber efter og pumper store investeringer i, uden at de får det som den nordsjællandske riviera Hornbæk, tilbyder.
I Hornbæk, er hele byen nemlig dedikeret til at levere de ønskede sociale muligheder i det ugelange event. I dag har det været en blæsende og kold fornøjelse, så indtagelsen af varm chokolade, med eller uden spiritus, har nået nye højder.
Dagen startede skidt
Overdommer Christian Lerche meldte ud, at: "Svær beslutning, men sikkerhed først: vejrudsigten lover meget vind fra nordvest i dag allerede fra kl. 11, så vi bliver inde."
Egentlig er det ikke vinden, men bølgerne som rejser sig faretruende. 3 - 4 meter i en Drage, måske ikke den fedeste oplevelse? Konsekvensen er at alle verdensstjernerne har fået sig en uventet hviledag.
Har du besøgt Hornbæk, eventuelt besøgt Brugsen, ja så har du kunnet sige "hej" til den regerende mester Lawrie Smith fra Storbritannien, tredobbelt OL-guldvinder og Americas Cup legenden Jochen Schumann, Marcus Brennecke (GER11) - ja der er flere stærke besætninger fra Tyskland. GER 1123 Michael Zankel, holder roret i "Powwow", og sejler med Pedro Andrade, en top taktiker fra Portugal. Holdet havde en fantastisk sæson sidste år i Cascais. GER 1157, Michael Schmidt, også en stor og meget konkurrencedygtig sømand, vinder af 2015-Regattes Royales og den schweiziske Open Championship.
Nede på "Det fedtede hjørne" finder du den fire gange Drage europæisk Champion Marcus Wiezer (UAE7) der igen vil være en del af Transbunker Team, sammen med den olympiske guldvinder og verdensmester 470 Evgeniy Braslavets og 49er Athen sølvmedaljevinder Georgiy Leonchuk. De er reelt set favoritter i Hornbæk, i 2015 vandt de både VM og EM mesterskab. I år har holdet allerede vundet Drage Grand Prix Tyskland og Italienske Open.
Den danske flåde ledes af tidligere europæiske Champion og national mester Lars Henriksen og Jørgen Schønherr. Mon ikke de joiner festlighederne i den blæsende Hornbæk, samme med festglade sejlere som Søren Pehrsson og Co?
Pool party ?
Tirsdag vil der ekstraordinært gennemføres to sejladser, så det er måske nogle trætte sejlere der møder op til hovedsponsorens Ilse Jacobsens galamiddag på stranden øst for havnen.
Til middagen vil de møde snart 90 årige Aage Birch, den mest vindende Gold Cup skipper, hele 7 sejre - seneste i 1972. Aage Birch bor næsten ved siden af Hornbæk Havn. Udfordringen er at blæsten presser vandet faretruende nær teltet på 700 kvm, så lokale entreprenører er i gang med at lave diger for at holde vandet ud.
Et maritimt pool party kan få helt nye dimensioner i Hornbæk tirsdag.
Dragon Gold Cup arrangeres af Hornbæk Bådeklub i samarbejde med Kongelig Dansk Yacht Club og Hellerup Sejlklub. Helsingør Kommune og Sport Event Denmark er partnere på eventen og med Ilse Jacobsen som hovedsponsoren.
Følg også med i nyhederne i Facebook-gruppen "Dragon Gold Cup 2016"
Praktisk information:
Pressen er velkommen, men akkreditering kræves.
For akkreditering og/eller yderligere informationer kontakt pressechef Nicolai Lassen på
mobil 22 37 89 83 eller mail nicolai@lassen.net
Der vil blive etableret et pressetelt med faciliteter som printer og wifi på havnen. Mulighed for at repræsentanter fra pressen kan parkere på det reserverede område på havnen skal aftales på forhånd med Nicolai Lassen.
Relevant information
www.dgc2016.com
http://dgc2016.com/
Pressekontakt
Nicolai Lassen
Pressechef
22 37 89 83