09/08-16
-
Pressemeddelelse
Skovbørnehaven Ellekildehus inviterer til 10 år fødselsdag
Den 14. august er det 10 år siden den private skovbørnehave åbnede i et skovløberhus i Hornbæk Plantage og det fejres med en stor fødseldagsfest for børnehavens venner
Det vil glæde Skovbørnehaven Ellekildehus at se sine venner i alle aldre til 10 års fødseldagsfest. Tid og sted: på søndag den 14. august kl. 12-16, Nordre Strandvej 289 i Ålsgårde. På programmet står gensyn, hygge og overraskelser. På ønskelisten står, at man medbringer en kage til kagebordet.
Ellekildehus Skovbørnehave åbnede i 2006. Den er beliggende i et tidligere skovløberhus midt i Hornbæk Plantage, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Den har gennem årene været kendt som et sted, hvor tryghed og nærvær kombineres med et aktivt udeliv.
Bettina Toksværd, leder af Ellekildehus Skovbørnehave, håber, at se rigtigt mange af de børn og voksne, der er kommet i børnehaven gennem årene.
Praktisk infomation til pressen::
Ellekildehus Skovbørnehave 10 år fødselsdag.
Tid: Søndag 14. august 2016 kl. 12-16.
Sted: Nordre Strandvej 289, 3140 Ålsgårde.
Pressen er velkommen til at deltage i fødselsdagsfesten.
Skovbørnehaven Ellekildehus var en af de første i den trend, hvor forældre vælger de offentlige børnepasningstilbud fra og etablerer deres eget for at få mere kvalitet i deres børns hverdag.
Leder Bettina Toksværd stiller gerne op til interview, dog IKKE den 14. august. Ring og lav en aftale. Hun taler blandt andet om Ellekildehus Skovbørnehaves udvikling og vilkår, også set i et bredere perspektiv omkring betydningen af bedre normeringer i en tid, hvor det offentlige skærer ned.
Kontakt leder Bettina Toksværd, Ellekildehus Skovbørnehave, på mobil 20 12 42 29 for nærmere aftale.
Relevant information
Ellekildehus Skovbørnehave
http://www.ellekildehus.dk/
Pressekontakt
Bettina Toksværd
Leder
20 12 42 49