Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-16   -   Pressemeddelelse

IT-virksomheden WWI A/S køber Advizor IT A/S og sikrer lokal forankring i hele landet

"Man skal være større, stærkere og skarpere for at løfte kundernes komplekse IT-opgaver i dag og i fremtiden, og samtidig vægter kunderne stadig nærhed og tryghed højt," siger Allan Christiansen, CEO og medindehaver af WWI.

WWI A/S opererer herefter fra hovedkontoret i Randers og afdelinger i henholdsvis Kolding, Ans, Hvidovre samt Odense og cementerer dermed sin lokale forankring i hele landet. Virksomheden beskæftiger 36 medarbejdere, servicerer mere end 700 on premise-kunder, og 10 til 15.000 brugere benytter dagligt WWI's datacenter. "Vi er meget optaget af at styrke det, vi er kendt for, nemlig at været helt tæt på kunderne, derfor bevarer vi som udgangspunkt afdelinger og arbejdspladser lokalt," siger Allan Christiansen.

Han mener, at kravene til IT er steget betydeligt i kompleksitet, og påpeger, at uanset hvilken virksomhed du driver i dag, har IT en central rolle. Hvor virksomheder eksempelvis før havde behov for stærke interne server-løsninger, har de nu brug for ekstern hosting i kraftfulde systemer, fordi de på én gang både skal kunne håndtere flere sprogversioner, forskellige afdelinger, integration med ERP-systemer m.m. og samtidig have garanti for højeste sikkerhed og oppetid. "Det er hele deres forretning - fra ordren i webbutikken til fakturaen i økonomisystemet - der skal fungere i døgndrift," siger han.
En del af strategien for WWI har således også været at være klar til at overtage, når kunderne ønsker at outsource deres IT. Resultatet er et up to date, certificeret datacenter, kvalitetsstemplet med hostingmærket fra BFIH (Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark).

"Grænserne for IT-systemernes ydeevne bliver konstant rykket. Og vi ser det som en styrke, at vi, nu med WWI som ejere, kan tilbyde vores kunder nogle af landets bedste rammer for hosting og private-cloud," lyder det fra Flemming Knudsen, en af grundlæggerne af Advizor IT, der fortsat vil servicere kunderne på Fyn.

WWI blev etableret for 23 år siden, og Advizor IT har eksisteret i 21 år. Begge virksomheder er drevet af solide fagfolk og specialister, som løser de IT-udfordringer, kunderne til alle tider har. Virksomhederne har parallelt fulgt den samme vej og vækstet støt og roligt i takt med udviklingen, med et altid skarpt fokus på en sund og bæredygtig forretning. At drive IT-virksomhed anno 2016, hvor vi bruger IT i flere og flere sammenhænge, kræver en ekstra dimension, som WWI er klar til at tilbyde kunder lokalt i hele Danmark.

FAKTA:
WWI A/S overtager pr. 25. august 2016 Advizor IT A/S, som også fremover har base i Odense. De to tidligere indehavere, Flemming Knudsen og Lars Hermansen, fortsætter i organisationen inden for hhv. salg/administration og konsulentarbejde.
WWI A/S, der er grundlagt i 1993, er ejet af CEO Allan Christiansen og COO Henrik Ahlers Andersen. Virksomheden beskæftiger 36 medarbejdere, servicerer mere end 700 on premise-kunder, og 10 til 15.000 brugere benytter dagligt WWI's datacenter. WWI tilbyder komplette IT-totalløsninger fra levering af hardware/software til rådgivning og hosting.

Billeder


Pressekontakt

Allan Christiansen
CEO / indehaver
  20114787

Firma

WWI A/S
Byleddet 22
8920 Randers NV, Danmark

  70 21 32 14

wwi.dk

Modtag nyheder fra WWI på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater