31/08-16
-
Pressemeddelelse
Spar tid og penge når du skal handle elbil
Ny mæglerservice giver kunder mulighed for at handle elbil, uden selv at skulle bruge hverken tid eller ressourcer og samtidig opnå den billigste pris
Danmarks første broker service og mæglerhus for elektriske biler hedder eAuto.dk. Hos eAuto.dk kan kunder handle elbil, uden selv at skulle bruge hverken tid eller ressourcer. Kunderne opnår den bedste pris og lader andre gøre arbejdet med at undersøge markedet og forhandle sig frem til den størst mulige rabat.
Som kunde opnår man alle fordelene og slipper for selv at undersøge markedet. Og ved at anvende en mægler, der kender markedet og ved hvad der findes af tilbud og rabatter, så undgår man faldgruber og får elbilen til den bedst mulige pris. Mægleren er kundens mand og handler uvildigt og uafhængigt på kundens vegne.
Sådan fungerer konceptet
En gratis og uforpligtende forespørgsel om køb af elbil sendes til eAuto.dk, som herefter sender forespørgslen i udbud blandt et stort netværk af bilforhandlere og importører og forhandler den bedst opnåelige pris i markedet.
Kunden modtager herefter et tilbud på den ønskede elbil inklusive tilvalgsmuligheder i form af pris på eventuel ladeløsning, finansiering og levering. Ved accept af tilbuddet igangsættes bestilling af elbilen hos den vindende forhandler. Aftaleforhold og betaling sker direkte imellem kunde og forhandler.
Levering af kundens elbil sker normalvis ved afhentning hos forhandleren, men idet eAuto.dk handler i hele landet, så kan den vindende forhandler være beliggende langt fra kundens bopæl. Kunden kan mod betaling vælge at få elbilen leveret på sin arbejdsplads eller på privaten, ligesom elbilen kan udleveres fra eAuto.dk, der har adresse i World Trade Center i Ballerup. Ved levering via eAuto.dk får kunden en personlig gennemgang af bilens grundlæggende funktioner og betjening.
Der er ingen direkte betaling for konceptet. Honorering af servicen, består af et fee af den opnåede rabat og besparelse for kunden, hvilket afregnes imellem eAuto.dk og forhandleren.
- eAuto.dk konceptet giver kunder mulighed for, at handle elbil på en ny måde. Kunderne opnår den bedste handel, uden selv at bruge hverken tid eller ressourcer. Aktuelt bliver der ikke solgt mange elbiler, men netop derfor kan det være en god idé, at benytte en mægler der har fingeren på pulsen og kender markedet og ved hvilke rabatter og tilbud der findes, siger Claus Seitzberg.
Om eAuto.dk
eAuto.dk er Danmarks nye broker service og mæglerhus for elektriske biler. Hos eAuto.dk kan du handle elbil, uden selv at skulle bruge hverken tid eller ressourcer. Du opnår den bedste pris i markedet og lader andre gøre arbejdet med at forhandle den størst mulige rabat - helt uden omkostninger for dig.
eAuto.dk ledes af Claus Seitzberg der har mere end 20 års erfaring i bilbranchen. Claus Seitzberg er selvstændig konsulent med virksomhederne Fleetwise ApS, ZERO2 og eAuto.dk. Alle har de rådgivning om elbiler og tilhørende ladeinfrastruktur som omdrejningspunkt.
Pressekontakt
Claus Seitzberg
+45 4111 1229
+45 4111 1229
Firma
eAuto.dk c/o ZERO2
World Trade Center, Borupvang 3
2750 Ballerup,
Danmark
+45 4111 1229
+45 4111 1229
www.eauto.dk