Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/08-16   -   Pressemeddelelse

Neokognitivt Institut kommer med helt nye paradigmer inden for det psykiske område

Neokognitivt Institut er et moderne psykologisk institut, der både tilbyder kurser, uddannelser og supervision samt beskæftiger sig med udvikling og testning af psykologiske behandlingsmodeller. Vores mål er at finde frem til de meste effektive psykologiske metoder, der kan være med til at afhjælpe psykisk lidelse eller mistrivsel samt fremme menneskets iboende ressourcer og udviklingsmuligheder.

Betegnelsen neokognitiv psykologi dækker over moderne kognitive terapier, der hører under den 3. bølge. Neokognitivt Institut har således specialiseret sig inden for de nyeste former for kognitive terapier så som: Metakognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Mindfulness-baseret kognitiv terapi og Dialektisk adfærdsterapi. Endvidere har vi en stor interesse for Neuropsykologi (hjernen og hjerneprocesser), eftersom denne viden er generelt afgørende for vores psykologiske arbejde.

Instituttet tilbyder også vejledning omkring de forskellige nyere kognitive terapier.

Instituttets medarbejdere er primært universitetsuddannede psykologer, der har videreuddannet sig inden for neokognitive psykologiske retninger. Endvidere samarbejder vi med andre relevante fagpersoner og institutioner.

Neokognitivt Institut har også en psykoterapeutisk afdeling, som tilbyder psykologisk behandling af voksne, unge og børn, nemlig Psykologia Felix - Metakognitiv Psykologklinik.

Instituttet kommer med én på mange måde revolutionerende tilgang til både årsagen bag mange psykiske lidelser samt specifikke metoder, der kan have en stor effekt på en bred vifte af psykiske problematikker og herunder: depression, angstlidelser, stress m.fl.

"Gennem hele livet lærer vi, hvad vi skal tænke, men vi lærer aldrig, hvordan vi skal tænke. Den metakognitive tilgang fokuserer på, hvordan vi kan lære at tænke over egne tankeprocesser og om deres betydning for vores psykiske trivsel." Linda Burlan Sørensen, Klinisk psykolog og Specialist i Psykoterapi

Den metakognitive tilgang er en relativ ny psykologisk retning, og dens effekt synes at være ret lovende. Metakognitiv terapi er markant anderledes ift. alle de andre terapiformer, idet den udelukkende arbejder med omstrukturering af metakognitioner, hvor man fx i kognitiv terapi vil omstrukturere tankernes indholdsmæssige aspekter. En metakognitiv tilgang foreslår, at psykisk mistrivsel og psykisk lidelse opstår netop, når vi forstyrrer den naturlige healing/selvregulering ved uhensigtsmæssige copingstrategier så som fx bekymringer, grublerier, øget opmærksomhed på bestemte tanker og følelser, trusselsmonitorering osv.

Eksempelvis foreslår den metakognitive tilgang, at det IKKE er tankerne eller følelserne, der står bag udviklingen af psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser, men det er vores overordnede copingsstrategier, man skal kigge på. Hvis jeg fx har en overbevisning om (metakognitiv antagelse), at jeg ikke kan styre mine tanker, eller at tanker kan være skadelige eller farlige, så er det netop disse kognitioner, at man skal kigge på, og slet ikke på tankernes indhold. Det er bare en ny måde at tænke på, og mange finder denne paradigme både relevant og forfriskende...

Pressekontakt

Linda Burlan Sørensen
  +45 42 25 10 17

Firma

Neokognitivt Institut
Kirkegårdsvej 25A, 1. sal
2300 København S, Danmark


www.neokognitivtinstitut.dk

Modtag nyheder fra Neokognitivt Institut - Institut for Moderne Psykologi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire