19/12-16
-
Pressemeddelelse
eAnatomi skræddersyr anatomisk produkt til Chiesi
Medicinalgiganten Chiesi får specialudviklet ny anatomisk plakat med didaktiske fordele til arbejdet med respiratoriske sygdomme. Det er eAnatomis innovative udviklingsafdeling, som står bag udviklingen og fremstillingen af plakaten.
Chiesi, der er en af verdens førende medicinalvirksomheder på området for respiratoriske og sjældent forekommende sygdomme, udvider nu sit sortiment med et nyt og helt unikt anatomisk produkt: Astma, kol og lungeemfysem. Plakaten illustrerer på pædagogisk vis, og med originale håndtegnede illustrationer, symptomer på udvalgte luftvejssygdomme. Plakaten skal bruges som et didaktisk værktøj i virksomhedens daglige arbejde for at hjælpe mennesker til et sundere og bedre liv.
Chiesi har valgt eAnatomi til at udføre opgaven. eAnatomi er i kraft af sin udviklingsafdeling, Birksø, kendt som en anatomisk innovativ samarbejdspartner med kapacitet til at levere kundetilpassede løsninger af absolut højeste kvalitet. Og specialistkompetencer skal der til, for det kræver en høj faglig specialisering at udvikle anatomiske produkter, der imødekommer de høje standarder, virksomheder som Chiesi efterspørger.
"Vi er rigtig glade for at få lov til at udvikle Chiesis nye plakat, fordi det er netop i projekter som disse, at vi kan bringe vores speciale indenfor anatomisk innovation og licensprodukter i spil", lyder det fra Christian Birksø indehaver af eAnatomi.
eAnatomi har netop sendt det sidste parti plakater af sted til Finland. Nu anvendes plakaten, der er blevet oversat til dansk, norsk, svensk og finsk, nemlig i hele Skandinavien.
Relevant information
Følg med i vores daglige arbejde på LinkedIn
https://www.linkedin.com/company/eanatomi?trk=top_nav_home
Pressekontakt
Christian Birksø
Ejer
29919911